Politiet modtog kl. 14.54 en anmeldelse om en utryghedsskabende mand i et tog på Jernbanevej, Ringsted. Ifølge anmelderen havde manden kastet en dåse efter vedkommende.
Den utryghedsskabende mand, som er 30 år, forlod toget på Ringsted Station. Anmelderen stod også af toget og fulgte efter manden.
Kort tid efter blev manden anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Manden kan forvente at høre mere fra politiet på et senere tidspunkt.