En patrulje fra politiet rykkede kl. 14.47 ud til varmecentralen i en boligforening på Sct. Gertrudsvej i Ringsted efter en anmeldelse om, at unge opholdt sig der uden tilladelse. Ved ankomsten opdagede betjentene, at døren til varmecentralen var blevet sparket op, og de kunne høre stemmer fra lokalet.
Inde i varmecentralen traf betjentene tre unge mænd på 17 år, alle fra Ringsted. Der lugtede kraftigt af hash i lokalet, og patruljen fandt ristede cigaretter samt jointpapir. En af de unge mænd blev fundet i besiddelse af en lille klump hash og blev sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer.
De tre unge blev desuden sigtet for ulovlig indtrængning, og deres forældre blev orienteret om hændelsen. Politiet har skrevet en socialrapport til kommunen, da der er bekymring over de unges adfærd. Skaderne på bygningen skal opgøres, og de unge kan forvente et erstatningskrav.