Ulovligt arbejde afsløret i massageklinik i Ringsted

dato

Politiets udlændingeafdeling udførte en kontrol på en massageklinik i Ringsted kl. 11.30, hvor ulovligt arbejde blev afsløret.

Under kontrollen anholdt politiet to kvinder fra Thailand på henholdsvis 28 og 37 år. De to kvinder havde ikke lovligt ophold i Danmark, da deres visa var udløbet. Den 37-årige kvinde blev taget i at udføre massage på en kunde uden tilladelse til at arbejde i Danmark.

Begge kvinder blev taget med på stationen til afhøring. Klinikkens indehaver vil blive sigtet for at benytte sig af ulovlig arbejdskraft. Sagerne vedrørende de to thailandske kvinder er blevet forelagt udvisningsvagten hos Udlændingestyrelsen med henblik på udvisning.

Kilde: Politiets Døgnrapport