To af disse fire kunne ud fra deres signalement og beklædning mistænkes for at stå bag et cykeltyveri på Ringstedvej i Bjæverskov dagen før.
De to mistænkte rumænske mænd på 19 og 22 år blev anholdt, hvorefter politiet ved undersøgelse af bilen fandt værktøj, der kunne bruges til tyveri af cykler. De var dog ikke i besiddelse af den stjålne cykel, som politiet fortsat leder efter og umiddelbart ikke fandt nogen af de steder, hvor de fire kunne mistænkes for at have været i mellemtiden.
De to anholdte blev bragt til politistationen i Roskilde med henblik på afhøring til sagen, som forventes afgjort herefter og inden deres løsladelse.