Kl. 14.50 anmeldte en 23-årig kvinde, at hun havde været ved Haraldsted Sø for at bade og havde parkeret den bil, hun var ankommet i, på p-pladsen. Da kvinden kom tilbage til bilen, var en sideruden på bilen knust, og kvindens håndtaske af mærket Prada, som hun havde efterladt på bagsædet, var fjernet fra bilen. Politiet optog rapport i sagen.
Midt- og Vestsjællands Politi har nogle gode råd til, hvad du selv kan gøre for at forsøge at forhindre tyveri fra din bil:
• Fjern alt af værdi fra kabinen, dette gælder radio/CD-afspiller – GPS – Fladskærme – computere m.v. samt tøj – tasker – indkøbte gaver – bæreposer m.v.
• Læg tingene i bagagerummet, hvis det er muligt.
• Åbn eventuelt handskerummet og andre gemmer bag låger, så man kan se, at der ikke ligger værdier i bilen.
Taske stjålet fra parkeret bil
Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi