Seks narkobilister anholdt på et døgn

dato

Hele seks narkobilister er blevet anholdt siden mandag morgen, og har måtte med en tur i en patruljebil for at få udtaget en blodprøve.

Mandag Kl. 06.20 – Ringstedvej i Ringsted, Køge. En 20-årig lokal mand kørte bil, selvom påvirket af kokain.

Mandag kl. 07.20 – Tværstenen, Gørlev Sj. – Kalundborg. En 57-årig mand blev stoppet og anholdt, da han var påvirket af bevidsthedspåvirkende stoffer.

Lige efter midnat kl. 00.03 – Køge Bugt Motorvejen, Karlslunde, Greve. En 60-årig mand fra Viby blev stoppet og testet positiv for euforiserende stoffer.

Natten til tirsdag kl. 00.40 – Fælledvej, Roskilde. Her var det en 34-årig mand fra Roskilde, som blev stoppet kørende mod nord. En narkometertest viste positiv for hash.

Natten til tirsdag kl. 01.30 – Søndre Ringvej, Roskilde. En 29-årig mand fra Roskilde kørte i vestlig retning, da han blev stoppet af en patrulje. En narkometertest viste positiv for hash.

Tirsdag morgen kl. 05.02 - Hundigevej, Greve. En 27-årig mand fra Greve blev stoffet ud for Askerød i en personbil. En test med narkometeret viste positiv for hash.

De seks sigtede herrer blev løsladt efter blodprøveudtagelsen og kan nu forvente at høre mere fra politiet, når resultatet af analysen kommer.

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi