Ringsted-mand tilbageholdt for omfattende butikstyveri

dato

En 68-årig mand fra Ringsted blev i går kl. 16.24 tilbageholdt for butikstyveri i et supermarked på Greve Strandvej i Greve. Manden forsøgte at stjæle 47 poser kaffe, to rammer øl og fire rammer sodavand, men betalte kun for en pose bulgur ved scan selv kassen. Han blev tilbageholdt, da han forlod butikken.

Politiet blev tilkaldt, og en patrulje kørte til stedet. Ved nærmere undersøgelse fandt man tyvekoster i den 68-åriges bil, som stammede fra flere butikstyverier. Manden er kendt for adskillige lignende sager om butikstyveri.

Der er mistanke om, at de stjålne varer blev brugt i en restaurant, som han er med til at drive. Den 68-årige blev anholdt og taget med på politistationen til afhøring. Han vil kl. 13.00 blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde, hvor der er begæring om varetægtsfængsling.

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi