Hvad er det bedste ved at bo i Ringsted - med dine ord?
“Jeg har boet her, hele mit liv, det bedste ved at bo i Ringsted er nærheden, nærheden til alt. Venner, fam. natur og København. Vi har en dejlig by med tilbud til de fleste, gode butikker i midtbyen, hele Outlet-området, Sporvejsmuseet og Galleriet.”
Hvis du skulle anbefale ét sted i Ringsted til en ven, hvad skulle det være - og hvorfor?
“Kom til Natåbent, her vil du nærmest ikke kunne frem og tilbage for mennesker, alle sejl er sat til en festlig aften, der afsluttes med festfyrværkeri. Men ellers vil jeg sige, vores kirke er jo næsten selvskrevet, men ellers også vores restauranter, hvor der er et stort udbud af forskellige muligheder, for at få stillet sin sult eller slukket sin tørst.”
Hvad siger folk typisk er kendetegnende ved dig som person?
“Jeg tror de fleste ville sige hjælpsom.”
Hvad gør dig altid i godt humør i hverdagen?
“Når solen skinner, god mad.”
Hvem i Ringsted vil du gerne sige tak til - og for hvad?
“Jeg vil gerne takke borgerne i Ringsted, fordi de er med til at udforme denne by, været tålmodige på trods af meget gravearbejde i byen. Takke for at Ringsted er en forholdsvis tryg by for vores borgere at leve og bo i.”