MØD HANNE PRINTZ

Hanne Printz holder af Ringsteds natur, bibliotek og gode naboer

Portrætfoto af Hanne Printz

Hvad er det bedste ved at bo i Ringsted - med dine ord?

“Dejlig natur, byen og outletområdet og så det at jeg altid kender nogen, som man måske får en snak med, når man bevæger sig rundt omkring i området.”

Hvis du skulle anbefale ét sted i Ringsted til en ven, hvad skulle det være - og hvorfor?

“Fx kunne det være biblioteket, der foregår mange ting som jeg benytter mig af, bl.a. film om vinteren, strikkecafé og foredrag. Ellers er der jo festivalen, men den synes jeg ikke rigtig vil de “gamle” mere, det var hyggeligere i de første 10 år.”

Hvad siger folk typisk er kendetegnende ved dig som person?

“Tja, jeg håber da folk ser mig som en glad og rar person, men jeg kan godt lide at der er orden og gensidig respekt mellem de mennesker man møder.”

Hvad gør dig altid i godt humør i hverdagen?

“At være sammen med venner og bekendte og hygge mig med mit strikketøj”

Hvem i Ringsted vil du gerne sige tak til - og for hvad?

“Jamen jeg vil da gerne sige tak for at have gode naboer, hvor vi hjælper hinanden og i øvrigt for alle de goder vi har i Ringsted, som man kan benytte hvis man har lyst.”