Onsdag aften kl. 19.39 modtog politiet en alarm om en optakt til slagsmål på Torvet i Ringsted. Flere patruljer blev hurtigt sendt til stedet, hvor forsamlingen spredte sig til alle sider ved politiets ankomst.
Vidner på stedet fortalte, at en udenlandsk mand havde været oppe at toppes med nogle drenge. Da politiet ankom, var ingen af parterne længere til stede, og der blev ikke modtaget nogen anmeldelser om tilskadekomst.
Patruljerne blev i området et stykke tid for at sikre ro og orden. Der kom ingen nye anmeldelser om uro i Ringsted efterfølgende.