Ringsted er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
IngenIndbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Bygager, GreveGammel Køgevej, Solrød Strand
Lille Strandvænget, Solrød Strand
Sølvpoppelvej, Greve
Sommerstien, Greve
Indbrud i fritids-/sommerhus:
IngenIndbrud i skole og institutioner mv.:
IngenTyveri fra køretøjer:
Alleen, Vallø, KøgeTværager, Greve
Schmeltz Plads, Roskilde (forsøg)
Nykøbingvej, Grevinge
Korngården, Store-Heddinge
Jernbanegade, Roskilde
Tre færdselsuheld næsten samme sted – Vestmotorvejen, Ringsted
I løbet af blot 35 minutter fra kl. 07.31 rykkede politiet ud til ikke mindre end tre færdselsuheld på Vestmotorvejen øst for Ringsted og alle omtrent ud for Kværkeby. Uheldene skete i begge færdselsretninger på motorvejen, idet to af uheldene skete i det vestgående spor, mens det tredje skete i det østgående spor.Anmeldelse om det første uheld kom altså kl. 07.31, hvor politiet fik melding om en bilist, der var havnet ude på en mark, og at bilen lå på taget. En ambulance var sendt til uheldsstedet, hvor føreren af personbilen - en 31-årig kvinde fra Valby – selv var kommet ud af det forulykkede køretøj. Hun havde under kørslen i vestlig retning mistet kontrollen over bilen, der til sidst var landet på taget ude på marken. Kvinden blev tilset af ambulancepersonalet, men var sluppet uden behandlingskrævende skader. Politiet registrerede blot omstændighederne ved dette uheld, hvor ingen øvrige trafikanter blev involveret.
Under udrykning til dette først anmeldte uheld konstaterede politiet, at der i det østgående spor ud for den forulykkede bil også var sket et sammenstød, hvorfor endnu en patrulje blev sendt til dette uheldssted.
Det viste sig, at to personbiler var stødt sammen, idet en 30-årig mand fra Slagelse for sent opdagede, at trafikken foran ham i overhalingssporet var standset på grund af kødannelse. Med sin personbil påkørte han således bagenden på en anden, standset personbil ført af en 62-årig mand fra Odense. Sidstnævnte blev i en ambulance bragt til sygehuset i Køge, hvor han blev indlagt til behandling for indre kvæstelser som følge af påkørslen.
Motorvejen blev i forbindelse med rednings- og oprydningsarbejdet helt spærret i østlig retning frem til kl. ca. 08.20, hvor dette arbejdet var overstået. På grund af personskaden på den 62-årige optog politiet rapport om dette uheld.
I forbindelse med politiarbejdet i anledning af uheldet i det østgående spor kunne politipersonalet se, at der kl. 08.03 i det vestgående spor var sket endnu et færdselsuheld med flere bilister involveret.
Uheldet i motorvejens vestgående spors vognbane længst til højre viste sig at være en sammenstød med fire bilister impliceret og muligt en tilskadekommen person. Ingen af parterne havde pådraget sig behandlingskrævende skader ved uheldet, der medførte spærring af motorvejen i vestlig retning i forbindelse med rednings- og oprydningsarbejdet.
Uheldet skete i forbindelse med kødannelse, hvilket en 42-årig kvinde fra Bjæverskov for sent opdagede. Hun kunne med sin personbil ikke undgå at påkøre bagende af en anden personbil ført af en 51-årig kvinde fra Lynge. Hendes personbil blev skubbet frem i en tredje personbil ført af en 31-årig kvinde fra Greve.
Sammenstødene mellem disse tre bilister opdagede en 21-årig mand fra Tyskland for sent, så han påkørte bagenden af den 42-åriges kvindes bil.
Ambulancepersonale tilså de implicerede parter, og motorvejen kunne åbnes for trafik kl. ca. 08.50 i vestlig retning. Politiet registrerede blot omstændighederne og parterne i dette sammenstød.
Hurtig bilist mistænkt for at være påvirket – Køge Bugt Motorvejen, Solrød Strand
Kl. 08.17 målte færdselspolitiet hastigheden for en bilist, der over en strækning på mere end 3.500 meter blev målt til at køre med mindst 146 km/t i en personbil. Højst tilladte hastighed på Køge Bugt Motorvejen er ifølge skiltningen 110 km/t.Den 44-årige kvindelige fører fra Lolland blev efterfølgende sigtet for den overtrædelse af hastighedsbestemmelserne, men sigtelserne mod hende blev imidlertid udvidet.
Politiet kunne efterfølgende mistænke hende for at være påvirket af både cannabis og kokain under kørslen, så hun blev også sigtet for narkokørsel. Dette nægtede hun sig dog skyldig i, men den blodprøve, som hun fik udtaget i forbindelse med en kortvarig anholdelse, vil senere afsløre, om politiet havde ret i sin mistanke mod hende.
Når analyseerklæringen fra blodprøven foreligger, vil den 44-årige høre nærmere fra politiet.
Jernbanebomme påkørt – Sønderstrupvej, Sønderstrup, Kirke-Eskilstrup - Holbæk
Tirsdag formiddag blev politiet kontaktet af både Lokaltog og en bilist i forbindelse med påkørsel af jernbanebommene på Sønderstrupvej.En lokomotivfører havde bemærket beskadigelser på bommen og meldt skaden til Lokaltog med henblik på udbedring.
Senere på formiddagen fik politiet en henvendelse fra en bilist, der kl. ca. 09.22 havde været standset ved jernbanen, fordi bommene var gået ned. Pludselig var en anden bilist ganske få sekunder før togets passage kørt under bommene og uanfægtet fortsat sin kørsel.
Bilisten var blevet meget overrasket og kunne kun oplyse, at der var tale om en stationcarlignende bil, der formentlig blev ført af en ældre kvinde. Bilen havde imidlertid fået skader på både fronten og frontruden som følge af påkørslen af jernbanebommene.
På uheldstidspunktet stod solen ifølge bilisten meget lavt, hvilket måske kunne være en medvirkende årsag til, at bilisten måske kunne have overset jernbanebommene.
Politiet har noteret sig hændelsen og vil i tilfælde af identifikation af den skadevoldende bilist videregive oplysningerne til Lokaltog i anledning af et erstatningskrav for udbedring af skaderne som følge af påkørslen.
Narkobilist uden førerret – Rørvigvej, Nykøbing Sj. – Odsherred
Kl. 10.10 anholdt og sigtede politiet en 24-årig mand fra Nykøbing Sj. for kørsel i narkotikapåvirket tilstand i en personbil, som han i øvrigt ikke måtte være fører af. Politiet havde inddraget hans førerret i forbindelse med en anden verserende sag om narkokørsel.Den 24-årige blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer og vil høre nærmere fra politiet, når analyseerklæringen foreligger.
Narko-/spiritusbilist var ustyrlig – Møllegårdsvej, Sigerslev, Store-Heddinge – Stevns
Kl. 11.04 standsede politiet en polsk registreret personbil med henblik på rutinemæssig kontrol af føreren og køretøjet.Bag rattet i bilen sad en 40-årig mand fra Polen, som efter en alkometertest blev skønnet påvirket mere end tilladt af alkohol under kørslen. Politiet mistænkte ham tillige for at være påvirket i nogen grad også af euforiserende stoffer, hvorfor den 40-årige blev sigtet for de to overtrædelser af færdselsloven og anholdt.
Det var han ikke så interesseret i og blev ustyrlig, så endnu en politipatrulje måtte assistere ved indtransporten og den efterfølgende udtagelse af blodprøver til nærmere undersøgelse for både alkohol og euforiserende stoffer.
Politiet vurderede, at den 40-årige måtte en tur i detentionen for at blive afruset, således at han først blev løsladt sidst på eftermiddagen.
Hans blodprøver er nu sendt til hasteundersøgelse, så han snarest kan få afgjort sine sager om overtrædelser af færdselsloven.
Beruset mand var træt – Pileagervej, Gørlev Sj. – Kalundborg
Kl. 11.41 henvendte en omsorgsfuld, 48-årig kvinde fra Gørlev Sj. sig til politiet, fordi hun havde fået et problem med en nu sovende, beruset mand.Anmelderen havde bemærket den spirituspåvirkede mand på gaden og havde budt ham indenfor, idet hun skønnede, at han havde brug for hjælp i den tilstand, han befandt sig i.
Kvinden havde forsøgt at få hjælp fra det opholdssted, hvor manden reelt boede, men i mellemtiden var manden faldet i søvn på gulvet.
Politiet kom efterfølgende anmelderen til undsætning og fik manden identificeret som en 51-årig mand fra Københavns vestegn, efter at han var blevet vækket.
Han blev transporteret til politistationen i Roskilde, hvor han efter en lægeundersøgelse blev anbragt nogle timer i detentionen til afrusning, inden han først på aftenen blev skønnet i stand til at tage vare på sig selv.
Spirituskørsel – Hovedgaden, Grevinge – Odsherred
Kl. 12.25 anholdt og sigtede politiet en 69-årig mand fra Grevinge for spirituskørsel på en lille 30-knallert. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol.Brand i gartneri – Myrekærvej, Varpelev, Hårlev - Stevns
Kl. 12.55 slog personalet på et garneri alarm til både brandvæsnet og politiet, idet der var udbrudt brand på stedet.Det viste sig, at der var brand i et kontormiljø, der var indrettet i en træhytte på gartneriets område. Branden udviklede kraftig røg, men ingen i nærheden var i risikozonen i forhold til eventuel røgforgiftning.
Brandvæsnet måtte tilkalde assistance fra Midt- og Sydsjællands Brandvæsen til brandslukningen, ligesom Tingvej frem til kl. ca. 14.30 blev afspærret på grund af brandvæsnets indsats, herunder arbejdet med muligvis at skulle fremskaffe yderligere vand til brandslukningsarbejdet.
Brandslukningsarbejdet var afsluttet omkring kl. ca. 15.30, og et par personer blev for en sikkerhedsskyld kørt til kontrol på skadestuen for eventuel røgforgiftning. Ingen personer var kommet direkte til skade som følge af branden.
Politiet skal nu undersøge brandstedet i kontormiljøet i træbygningen nærmere i et forsøg på at finde den konkrete årsag til brandens opståen.
Færdselsuheld / narkokørsel – Munkholmvej, Holbæk
Kl. 13.27 rykkede politiet ud til et færdselsuheld, der var sket på Munkholmvej ved et midlertidigt lyssignal i forbindelse med et broarbejde ved Munkholmbroen.Det viste sig, at to bilister var stødt sammen ved påkørsel bagfra, da en 27-årig mand fra Kirke-Hyllinge for sent opdagede, at den forankørende bilist kørte meget langsomt hen mod det midlertidige lyssignal på grund af rødt lys.
Han påkørte derfor den forankørende personbil bagpå, men både han og den 67-årige kvindelige fører fra Holbæk i den påkørte bil slap begge uskadte fra sammenstødet.
Politiet anholdt dog den 27-årige på grund af en mistanke om, at han var påvirket af narkotika under kørslen. Han fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende og blev efterfølgende løsladt. Når analyseerklæringen foreligger, vil han høre nærmere fra politiet.
Kriminalforsorgen generet – Bøgehegnet, Greve
Kl. 16.30 bad personale fra Kriminalforsorgen om assistance fra politiet, idet personalet blev forhindret i at afhente og flytte en person, der skulle have ophold et andet sted. En mand på stedet var blevet opfarende i den anledning og havde stillet sig i vejen.Politiet fik efter ankomsten til en lejlighed klarlagt, at en 41-årig mand fra Greve ikke var af samme opfattelse af tingene som personalet fra Kriminalforsorgen, hvorfor han havde stillet sig i vejen, så Kriminalforsorgen ikke kunne medtage den person, som skulle flyttes til et andet opholdssted. Kriminalforsorgens personale var ikke blevet udsat for et egentlig angreb fra den 41-åriges side.
Den 41-årige blev anholdt som mistænkt for at have overtrådt straffelovens bestemmelser om at lægge hindringer i vejen for udførelsen af andre offentlige myndigheders arbejde, så han blev medtaget til afhøring til sagen.
Først på aftenen blev den 41-årige løsladt efter afsluttet sagsbehandling, idet der ikke var grundlag for fortsat frihedsberøvelse, men senere vil han høre nærmere fra politiet i anledning af straffesagen.
Narkokørsel / hashbesiddelse – Skagerakvej, Holbæk
Kl. 18.10 anholdt og sigtede politiet en 25-årig kvinde fra Holbæk for kørsel i narkotikapåvirket tilstand i en personbil. I forbindelse med anholdelse fandt politiet i hendes bil ca. tre gram hash, så hun også blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.Den 25-årige blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer, idet hun konkret blev mistænkt for at være påvirket af kokain under kørslen.
Færdselsuheld / spirituskørsel – Skolevej, Hvalsø – Lejre
Kl. 18.48 var der sket et færdselsuheld på en parkeringsplads, idet to bilister var stødt sammen.Det viste sig, at en 75-årig mand fra Hvalsø i en personbil kørte ind på en parkeringsplads, samtidig med at en 41-årig kvinde fra Hvalsø også i en personbil var på vej ud. Under den 75-åriges svingning ind på parkeringspladsen ramte han ind i venstre side på kvindens bil.
Ingen af parterne kom til skade ved uheldet, som dog for den 75-åriges vedkommende medførte en anholdelse på grund af en sigtelse for spirituskørsel. Politiet mistænkte ham for at være mere påvirket af spiritus end tilladt, så han fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol og derefter løsladt.
Falsk bankmand misbrugte betalingskort – Herfølge – Køge
Kl. 20.32 anmeldte pårørende til en 84-årig kvinde fra Herfølge, at hendes dankort var blevet misbrugt til uberettiget hævning af 5.000 kroner.Politiet fik i forbindelse med anmeldelsen klarlagt, at den 84-årige i tidsrummet kl. 18.30-19.00 var blevet ringet op af en mand, der havde præsenteret sig som en medarbejder i et pengeinstitut.
Den 84-årige måtte ikke kontakte andre, hvilket politiet var informeret om, idet der var problemer med hendes dankort. Hun skulle derfor udlevere dankortet med tilhørende PIN-kode til en bankmedarbejder, som kort efter dukkede op ved bopælen.
Efterfølgende kunne den 84-årige konstatere den uberettigede hævning på 5.000 kr. via det udleverede dankort, inden det blev spærret mod fortsat misbrug.
Politiet skal nu afhøre den 84-årige nærmere om det bedrageriske telefonopkald fra en falsk bankmand, der fik hende overbevist om problemer med dankortet, der skulle udskiftes.
Sagen behandles som en anmeldelse om bedrageri i lighed med en del andre og tilsvarende sager, hvor især ældre borgere uvarslet og uopfordret bliver kontaktet af personer, der udgiver sig for at være medarbejdere i et pengeinstitut, så de kontaktede borgere bliver overtalt til at udlevere et betalingskort med tilhørende kode. Dette bliver straks udnyttet af svindlerne til at opnå en økonomisk gevinst ofte i form af uberettigede kontanthævninger straks efter modtagelsen af betalingskortet.
Mand smed hash fra sig under flugt – Ølbycenter, Køge
Kl. 21.20 ønskede politiet at kontrollere en mand, der opholdt sig i Ølbycenter ved en tunnel under Stensbjergvej.Manden satte dog i løb, da politiet ville tale med ham, og under den ca. 150 meter lange flugt smed han noget fra sig, inden politiet fik fat i ham. Der var tale om en 22-årig mand fra Køge, som blev anholdt på grund af besiddelse af to klumper hash i såkaldte pølsemandsposer.
En hundepatrulje blev tilkaldt til at søge efter det bortkastede, som viste sig at være yderligere hashklumper i pølsemandsposer samt et par poser med skunk.
Politiet fik mistanke om, at den 22-årige måske var i besiddelse af de euforiserende stoffer med henblik på videresalg, og undersøgte derfor hans bopæl uden at finde yderligere ulovlige stoffer.
Den 22-årige blev derfor sigtet for ulovlig besiddelse af i alt knap 10 gram hash samt godt tre gram skunk. Han blev løsladt efter afsluttet efterforskning og vil høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.
Brandundersøgelse – Nyvej, Jyderup – Holbæk
Kl. 21.59 opdagede en forbipasserende, at der var ildebrand i et skur, der blev brugt til opbevaring af aviser og reklamer. Der var ingen personer til stede, og der var en åbenstående dør ind til skuret.Brandvæsnet fik hurtigt slukket branden, der havde ødelagt diverse aviser og reklamer, der i forvejen lå opmagasineret i skuret. Indvendigt var der sodsværtning på skurets murstensmure, men egentlig brandskade var kun i det brandbare materialer.
På stedet lå bl.a. nogle efterladte cigaretskodder, og ved politiets umiddelbare efterforskning fik politiet oplysninger om, at skuret af og til blev brugt som opholdssted for unge.
Årsagen til brandens opståen skal nu undersøges nærmere, idet der ikke umiddelbart var nogen naturlig forklaring herpå, og politiet vil ud fra oplysningerne om, at skuret bruges til uberettiget ophold, forsøge at få klarlagt, om nogen i den forbindelse kan have forårsaget brandens opståen.
Mistænkelig skudlyde omkring sygehuset – Holbæk
Kl. 22.39 fik politiet en henvendelse om, at der i området omkring sygehuset – muligt Akacievej – var hørt affyring af 30-40 skud.Anmeldelsen medførte udrykning af et større antal patruljer, der kørte rundt forskellige steder i Holbæk for at lede efter spor, der kunne forklare anmeldelsen.
Politiet fandt hverken sårede personer, patronhylstre eller andet, der kunne forklare årsagen helt præcist som oplyst i anmeldelsen. Flere personer blev dog truffet under opklaringsarbejdet, og personer, der også havde hørt lydende, var alle af den opfattelse, at affyring af et fyrværkeribatteri kunne være årsagen.
Efter ca. en times undersøgelser i sagen indstillede politiet den intensive patruljering i byen, idet der ikke var konkret formodning om andet, end at der formentlig kunne være tale om ulovlig affyring af et fyrværkeribatteri et eller andet sted i byen.
Narkobilist uden førerret og med hash – Vestre Ringvej, Borup – Køge
Kl. 23.20 standsede politiet en personbil, som 20-årig mand fra Slagelse var fører af. Han havde ikke nogen førerret og blev indledningsvist sigtet for den overtrædelse af færdselsloven.Efterfølgende kunne politiet mistænke ham for at være påvirket af narkotika under kørslen, så det blev han også sigtet for og derfor kortvarigt anholdt i forbindelse med udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.
Ved visitationen af ham efter anholdelsen fandt politiet ham i besiddelse af 22,5 gram hash, som han gemte i sit tøj. Hashen blev beslaglagt i forbindelse med en sigtelse for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Den 20-årige kan nu afvente analyseerklæringen fra blodprøven, før han hører nærmere fra politiet.