Ringsted er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Algade, Nykøbing Sjælland
Skottehusvej, Lejre
Rørvigvej, Nykøbing Sjælland
Langbjergvænget, Roskilde
Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Dørrøjel, Greve
Greve Strandvej, Greve
Diget, Køge
Lindelunden, Greve
Giesegårdvej, Ringsted
Stenrøjel, Greve
Ericavej, Jyllinge, Roskilde
Store Valbyvej, Gundsølille, Roskilde
Skansen, Ringsted
Rosenlyparken, Greve
Antilopevej, Lille-Skensved, Køge
Sikavej, Lille-Skensved, Køge
Maglekæret, Solrød
Bredgade, Roskilde
Klosterparkvej, Kalundborg
Hestehavevej, Osted, Lejre
Indbrud i fritids-/sommerhus:
Åkandevej, Ringsted (3 steder)
Solhegnet, Højby Sjælland, Odsherred
Fyrrevænget, Nykøbing Sjælland, Odsherred
Skovstien, Fårevejle St, Odsherred
Indbrud i skole og institutioner mv.:
Holbækvej, Store Merløse
Tyveri fra køretøjer:
Søtorvet, Hvalsø, Lejre
Østerhaven, Undløse, Holbæk
Hjortemarksvej, Hvalsø, Lejre
Sankt Agnes Vej, Roskilde
Lystrupvej, Hårlev, Stevns
Fredag den 17. februar
Tyveri fra benzinautomat – Gundsølillevej, Ågerup, Roskilde
Kl 07.09 bliver det anmeldt, at ukendte gerningsmænd har stjålet en ukendt mængde diesel fra tank på tankstation var at skaffe sig adgang gennem dæksel. En hvid varevogn af ukendt mærke er set køre fra stedet. Politiet hører gerne fra vidner, der har set noget på stedet omkring klokken fire om natten til fredag.
Storm medførte mange væltede træer
Fra klokken 16 fredag ramte stormen Otto politikredsen og gav anledning til ca 59 anmeldelser, heraf særligt nedenstående hændelser, der blev løst i godt samarbejde med kommuner, beredskaber og private entreprenører:
Ringstedvej, Ugerløse, Holbæk: Træ væltet ned over vejen
Vordingborgvej, Køge: Container fra forretning blæst ind i siden på en bil
Barupvejen, Store Heddinge, Stevns: Træ ligger på tværs af vejen
Jyderupvej, Vig, Odsherred: Træ knækket og hænger ind over vejen
Toppen, Roskilde: Stillads væltet og truer med at ryge ud over cykelsti.
Æblehaven, Roskilde: Store dele af et stillads væltet og har ramt op mod 50 parkerede biler. Risiko for at yderligere dele af stilladset vil vælte. Alle beboerne i seks af blokkene beordret til at blive inden døre. Ingen personskade. Vagter på stedet i samarbejde mellem politi og entreprenøren bag stilladset, flere personer valgte dog alligevel at trodse forbuddet mod at bevæge sig ind i området. Kl 1030 næste formiddag fik beboerne igen lov til at kunne færdes frit på parkeringspladsen.
Dronning Margrethes Vej, Roskilde: Plader falder ned fra stillads.
Skovvejen, Nr Jernløse, Holbæk: Træ væltet ned over den ene kørebane
Munkholmvej, Holbæk: Træ knækket ud over vejbanen
Køgevej, Roskilde: Flagstang væltet
Hovedvejen, Osted, Lejre: Trampolin blæst op ad træ, risiko for at den flyver ud på vejen.
Slagelsevej, Jyderup, Holbæk: To større træer væltet ud over vejen.
Møllehusvej, Roskilde: Hegn fra byggeplads væltet ned over cykelsti.
Slagelsevej, Jyderup, Holbæk: Træ væltet hen over vej
Hornsherredvej, Lyndby, Lejre: Træ væltet hen over vej
Sdr Ringvej, Roskilde: Metalplader flyver rundt i luften fra et stillads.
Skovbakken, Ringsted: Træ væltet hen over vej
Ventegårdsvej, Knabstrup, Holbæk: Lysmast væltet ned i hal
Fælledvej, Roskilde: Container blæst ud på vejen
Munkholmvej, Holbæk: Stort træ blæst ud over vejen
Sdr Ringvej, Roskilde: Stillads truer med at vælte, presenning fjernes så stillads står fast
Lindeborgvej, Lejre: Flere træer ligger hen over vejen
Bregnetvedvej, Osted, Lejre: Træ væltet ned over vej
Skt Peders stræde, Roskilde: Vejen spærres mens stilladsarbejdere sikrer stillads.
Tuse Næs Vej, Holbæk: Stort træ væltet ud over vejen
Tingerupvej, Tølløse, Holbæk: Træ væltet hen over vejen
Sydmotorvejen, Køge: Tre personbiler ført af hhv 31-årig mand fra Næstved, 44-årig mand fra Lejre og 21-årig kvinde fra Næstved rammer ind i træ, der er blæst ud over vejen. Ingen personskade og kun mindre materiel skade. Personale tilkaldt til at fjerne træet.
Orehøjvej, Lejre: Kæmpe træ væltet hen over vejen
Holbækvej, Undløse, Holbæk: Flere store træer væltet ud over vejen.
Københavnsvej, roskilde: Træ væltet ud over den ene kørebane.
Landevejen, Kr Såby, Lejre: Træ væltet ned ad skrænt og ud på vejen
Holbækvej, Undløse, Holbæk: Træ væltet hen over begge kørebaner
Favrbovej, Føllenslev, Kalundborg: Træ væltet ud over vejen
Køgevej, Roskilde: Lysmast hænger og dingler i vinden
Bygaden, Jyllinge, Roskilde: Træ væltet ud over vejen
Knud den Stores vej, Roskilde: Ting falder ned fra stillads.
Munkholmvej, Bredetved, Holbæk: Træ ligger hen over vejen
Munkholmvej, Kr såby, Lejre: Træ spærrer vejen
Tuse Næs vej, Holbæk: Vej spærret af væltet træ
Aggerupvej, Hårlev, Stevns: Stort træ væltet hen over begge kørebaner
Øresøvej, Svebølle, Kalundborg: Træ spærrer vejen
Hærvejen, St heddinge, Stevns: Træ ligger hen over begge kørebaner
Aggerupvej, Hårlev, Stevns: Træ spærrer vejen
Langebjergvej, Ringsted: Stort træ væltet hen over vejen
Munkholmvej, Holbæk: Træ væltet hen over den ene kørebane
Skælskørvej, Ringsted: Stort træ væltet hen over vejen
Lindenborgvej, Kr Såby, Lejre: 31-årig mand fra Tølløse bremser op, da han ser et væltet træ på vejen, men ramte alligevel træet. Ambulance tilkaldt, men manden slap uden alvorlige skader.
Bukkerupvej, Kr Eskilstrup, Holbæk: To store grantræer væltet ud over vejen
Højskolevej, Køge: Træ væltet ud over vejen og har ramt en bil
Eriksvej, Roskilde: Træ væltet og har ramt taget på børneinstitution
Vold i nattelivet – Nyvej, Holbæk
Kl 03.07 blev det anmeldt, at en mand var blevet lagt ned og fik flere slag og spark i ansigtet og på kroppen. På stedet fik politiet oplysninger om den mulige gerningsmand, en 16-årig ung mand fra Jylland, der blev fundet på stationen i Jyderup. Han blev anholdt, sigtet og taget med til afhøring og senere på natten løsladt igen.
Lørdag den 18. februar
Biler kører ræs – Godsbanevej, Ringsted
Kl 19.39 kommer der flere anmeldelser om at et større antal biler er forsamlet og kører ræs på parkeringspladsen bag stationen. En patrulje sendes til stedet og konstaterer at der er samlet cirka 60 biler. Patruljen får sendt køretøjerne væk fra stedet.
Ved et-tiden om natten vender et antal af bilerne tilsyneladende tilbage til stedet. To patruljer sendes igen til stedet, men bilerne er forsvundet, da politiet når frem til stedet.
Politiet er i dialog med Ringsted Kommune og med grundejeren om, hvordan der kan sættes en stopper for de tilbagevendende problemer med biler, der kører ræs på stedet.
Skyderi – Bjerge, Store Fuglede, Kalundborg
Kl 20.27 kommer der anmeldelse om, at under en kontrovers mellem to lokale mænd er den ene blevet skudt med et haglgevær. En 42-årig mand blev ramt af hagl i den ene side af kroppen. Han behandles på sygehuset men er ikke i kritisk tilstand. En 57-årig mand bliver anholdt på adressen og fængslet i et grundlovsforhør søndag frem til 14. marts, sigtet for grov vold.
Røverier mod tankstationer – Greve
kl 04.00 kommer der anmeldelse om, at en mand med en kniv har begået røveri mod tankstation på Stationsholmen i Greve og fået tre sixpacks med øl og to flasker vin som udbytte. Samtidigt kommer der melding om, at der også har været røveri mod tankstationen på Lillevangsvej, hvor en maskeret mand også havde truet med en kniv. Han fik udleveret fem kartoner med cigaretter og et mindre pengebeløb. En patrulje kom frem til stedet netop som gerningsmanden satte sig ind i en taxi.
Med kniven truede han tilsyneladende taxichauffør til at køre sig væk fra stedet. Da taxien efterfølgende gjorde holdt på Vejleåvej i Ishøj lykkedes det for politiet at få anholdt en 23-årig mand fra Solrød. Efterforskningen i sagen viste, at han tidligere på aftenen havde bestilt taxien til at hente sig på en adresse i Ishøj og derefter kørt rundt i den i nogle timer. Efterforskningen skal nu vise, hvad der præcist er foregået i det tidsrum. Den 23-årige blev i et grundlovsforhør søndag fængslet frem til 16. marts.
Søndag 19. februar 2023
Påvirket bilist – Odsherredvej, Nørre-Asmindrup, OdsherredKl 09.49 stoppede politiet en 37-årig mand fra Odsherred i en personbil, da det blev skønnet at han var påvirket af euforiserende stoffer. En narkometertest gav da også positivt udslag. Han blev indbragt til udtagelse af blodprøve.
Brand ved villa – Hannavej, Viby Sjælland, Roskilde
Kl 10.51 kom der melding om brand i hus. Det viste sig rettelig at være en hæk uden for huset, som der var ild i. Det var en brand i en skraldespand, der havde antændt hækken. Ejeren af huset fik selv slukket branden inden brandvæsnet nåede frem. Det vides ikke, hvad der havde antændt branden.
Færdselsuheld – Oddenvej, Odsherred.
Kl 13.15 skete der et uheld, da en 69-årig mand fra Jylland skulle svinge til venstre men tilsyneladende overså en modkørende bil ført af en 79-årig mand fra Hvidovre og ramte ind i dennes side. Der blev tilkaldt ambulancer til stedet, men der skete ingen alvorlig personskade.
Guldsælger ved motorvejen – Køge Bugt Motorvejen, Køge.
Kl 13.27 fik politiet anmeldelse om, at en 52-årig kvinde fra Køge var blevet prajet af en mand, der stod ved siden af en grå bil på tilkørslen til motorvejen. Han forsøgte at sælge hende et guldarmbånd, men kvinden valgte fornuftigt nok at køre fra stedet. En patrulje blev sendt til stedet men fandt ikke manden.
Politiet modtager jævnligt henvendelse vedr folk, der langs motorvejene forsøger at sælge falske guldsmykker og skal advare mod at lade sig fuppe af deres gode tilbud.
Knivstikkeri – Ivar Huitfeldsvej, Køge.
Kl 14.54 kommer der melding om knivstikkeri, hvor en 24-årig mand er blevet ramt af flere knivstik i overkroppen, dog uden at være i livsfare. Der havde forinden tilsyneladende været et sammenstød mellem den 24-årige og en mand i en forbikørende bil. Politiet har weekenden igennem efterforsket sagen massivt, men har endnu ikke identificeret modparten i bilen. Efterforskningen i sagen fortsætter.
Gaslugt i bygning – Bjergmarken, Holbæk.
Kl 15.37 kører brandvæsnet til melding om gaslugt i kælderrum. Man vælger at evakuere beboerne fra tre opgange. Årsagen er tilsyneladende en utæt gasflaske på en altan og beboerne kunne vende tilbage igen efter et par timer.
Tyveri af brændstof – Parallelvej, Holbæk
Kl 20.40 får politiet melding om, at der tilsyneladende holder en bil, der er ved at stjæle brændstof. En patrulje sendes til stedet og ganske rigtigt, så finder politiet en personbil med en pumpe i færd med at suge diesel fra en lastbil og over i en dunk. I alt er der pumpet cirka 80 liter over i dunken. En 48-årig mand fra Odsherred blev også truffet på stedet og sigtet for tyveri af brændstof. På sig havde han desuden en kniv i sin ene bukselomme.
Eftersættelse – Sydmotorvejen, Lellinge.
Kl 03.30 får politiet kontakt til en personbil på vej mod nord ad Sydmotorvejen. Det er formodningen, at bilen kan have forbindelse til en voldssag fra Frederikssund lørdag. Bilen ønsker ikke at standse men fortsætter med op mod 140 km/t. Ved afkørslen ved Lellinge kører bilen over i det sydgående spor men fortsætter sin kørsel mod nord. På det tidspunkt vurderer politiet, at situationen er så farlig, at man vælger at standse eftersættelsen af hensyn til andre bilisters sikkerhed.
Kort efter kommer der melding om, at bilen er forulykket ved Solrød Syd og at personerne er løbet fra stedet. Trods eftersøgning med hunde, drone og flere patruljevogne lykkedes det desværre ikke at finde de personer, der havde kørt i bilen. Efterforskningen i sagen fortsætter nu. Bilister, som har været nødt til at undvige bilen, mens den køret i det forkerte spor på motovejen bedes kontakte Midt- og Vestsjællands Politi på 1-1-4.