Nyt fra Ringsted i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Ringsted er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Døgnets anmeldelser vedrørende:             

 

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Stenstrupvej, Højby, Odsherred

 

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Søen, Greve
Vinde Helsingevej, Gørlev, Kalundborg
Åvej, Solrød Strand
Nørre Hyllingevej, Kirke-Hyllinge, Lejre
Blågårdsvænget, Greve
Præstevænget, Karlslunde, Greve
Egevej, Vemmedrup, Køge
Skovbrynet, Jyderup, Holbæk
Maglekæret, Solrød Strand
Ibsvej, Solrød Strand
Klitrosevænget, Solrød Strand
Dyssemosen, Kirke-Hyllinge, Lejre
Bonnesvej, Greve
Skibsager, Karlstrup, Solrød
Tissøvej, Jorløse, Kalundborg

 

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Strandgårdsvej, Fårevejle, Odsherred
Buskrosevej, Odsherred
Plantagevej, Kalundborg

 

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen 

 

Tyveri fra køretøjer:

Byager, Gevninge, Roskilde
Boserupvej, Roskilde (2 stk)
Asnæs Skovvej, Kalundborg
Dambækvej, Jyderup, Holbæk

Fredag-lørdag

 

Brand i skur – Klintevænget, Kalundborg

Kl 07.57 kom der melding om brand i en carport. Flammerne fik fat i taget på carporten og der var kraftig røgudvikling i området. Undersøgelser viste, at branden formentligt var opstået, fordi der var henstillet en pose med gløder fra en brændeovn op ad et redskabsskur. Beboer på stedet sigtet for overtrædelse af beredskabsloven.

 

Manglende afstand – Vestmotorvejen, Køge

Kl 09.45 standsede færdselspolitiet en personbil ført af en 23-årig mand fra Ringsted, fordi han kørte med for kort afstand til de forankørende. Den korte afstand, ville gøre det vanskeligt for føreren af nå at bremse, hvis der skulle ske et uheld, blev dokumenteret af patruljens videokamera. Det var den 23-åriges tredje klip på tre år. Han kan nu se frem til en ubetinget frakendelse af kørekortet. 

 

Flere biler i færdselsuheld – Køge Bugt Motorvejen, Solrød

Kl 14.48 skete det er et færdselsuheld i den tætte trafik sydgående på motorvejen. En 52-årig mand fra Greve kørte forrest, da han blev nød til at bremse hårdt op. Han tvang dermed en bagvedkørende 55-årig mand fra Haslev til også at bremse hårdt op. Bag ham kørte en 34-årig mand fra København, der også måtte op og stå på bremsen. Men bagerst kom en 24-årig mand kørende, og han nåede ikke at bremse. I stedet ramte han den 34-åriges bil, der så blev skubbet op bagi den 55-åriges bil, der så igen ramte den 52-åriges. Der blev sendt flere ambulancer til stedet og det var nødvendigt for brandvæsnet at skære personerne fri fra to af de involverede biler. Uheldet afstedkom en massiv kødannelse på motorvejen. Alle skulle dog være sluppet fra uheldet uden alvorlige skader.

 

Bil beslaglagt – Sønderlundsvej, Roskilde

Kl 15.06 blev en patrulje opmærksom på en 24-årig mand fra Roskilde, der kørte i en personbil. Bilen blev stoppet og patruljen kunne konstatere, at den 24-årige fra frakendt retten til at køre bil. Det var tredje gange på tre år, at han blev stoppet i en bil uden ret til at føre den. Ud over at blive sigtet for kørsel uden førerret blev bilen også beslaglagt på stedet.

 

Afdød kvinde fundet – Motelvej, Roskilde

Kl 17.24 anmeldte en mand, at han havde fundet liget af en kvinde i et grønt område nær ved en tankstation. Politiet undersøgte stedet grundigt, men kunne ikke med sikkerhed fastslå identiteten på den afdøde. Nærmere undersøgelser skal nu vise, om der kan være tale om en af de personer, der tidligere er meldt savnet i politikredsen. 

 

Trafikulykke – Køge Bugt Motorvejen, Køge

Kl 18.32 skete der et nyt uheld på motorvejen, da en personbil ført af en 58-årig mand fra Espergærde var på vej mod nord. Af ukendte årsager mistede han tilsyneladende kontrollen af bilen og ramte ind i en lastbil, der kørte i inderste vognbane. Personbilen blev ved sammenstødet slynget gennem luften og ramte først ind i autoværnet ved midterrabatten og røg så slutteligt ud og ramte autoværnet ved nødsporet. Den 58-årige havde også et mindreårigt barn med i bilen og begge blev med ambulance bragt til sygehuset til undersøgelse. De foreløbige meldinger er dog, at begge slap fra ulykken uden alvorlige skader og er udskrevet igen. 

 

Affyrede fyrværkeri fra bil – Mosede Landevej, Greve

Kl 00.40 kom der melding om, at der blev affyret fyrværkeri ud af sideruden fra en kørende personbil. Det lykkedes en patrulje at få standset bilen og en 19-årig lokal mand erkendte, at det var ham, der havde affyret et såkaldt bomberør ud af bilen. Han blev derfor sigtet for at overtræde fyrværkerilovgivningen.

Lørdag-søndag

 

 

Bilist fulgte efter ambulance – Vestmotorvejen, Køge

Kl 11.35 meldte en ambulance med udrykning, at en personbil lå og fulgte lige efter ambulancen på vej ind ad motorvejen mod nord. En patrulje fik kontakt til personbilen, der blev ført af en 58-årig mand fra Odense, og fik den bragt til standsning. Manden forklarede, at han gerne ville hurtigt frem, da hans datter var på sygehuset og snart skulle føde. Manden blev forklaret, at man skal holde afstand til ambulancer, der kører med udrykning, og at han blev nødt til at køre efter færdselsloven.

 

 

Brand i dekoration – Strandkvanen, Køge

Kl 17.22 kom der melding om brand i en lejlighed på 1. sal. To patruljer fra politiet ankom til stedet før brandvæsnet var fremme. Der var på det tidspunkt cirka 1 meter høje flammer op fra en juledekoration. Personalet fra den ene patrulje gik i gang med at evakuere omkringboende, mens de to andre politifolk gennem en åbentstående glasdør fik slukket ilden med en pulverslukker. En beboer i bygningen havde forinden forsøgt at kvælen ilden ved at lægge et tæppe over flammerne og hælde mælk på. Ejeren af lejligheden kom til stedet kort efter.

 

 

Brand i steg – Nymark Vænge, Roskilde

Kl 17.34 blev politi og brandvæsen sendt til melding om brand i en villa. Da patruljerne ankom viste det sig, at man på stedet havde forsøgt at grille en flæskesteg, men grillen havde sat ild til en hæk på adressen. Beboerne havde selv fået slukket flammerne med sin egen haveslange, inden ilden nåede at brede sig yderligere. 

 

 

Anholdt for indbrud – Yderby Lyng, Odsherred

Kl 18.48 ringede en anmelder til politiet og fortalte, at han på sin overvågning kunne se, at der gik en mand rundt i hans sommerhus, hvor der tidligere på dagen havde været indbrud. Flere patruljer blev sendt til stedet og det lykkedes en af dem, at løbe en flygtende mand op til fods. En varevogn, der holdt uden for huset, blev samtidigt også sikret og skal nu undersøges, så det kan klarlægges, om den også kan sættes i forbindelse med indbruddet. Den anholdte er en 29-årig mand fra Nykøbing Sjælland, der nu er sigtet for indbruddet.

 

 

Påvirket bilist – Valdemar Sejrsvej, Holbæk

Kl 21.15 standsede politiet en personbil, da der var mistanke om, at føreren var påvirket af euforiserende stoffer. Den 28-årige mand fra Odsherred, der var fører af bilen, blev taget med på sygehus til udtagelse af blodprøve. Det viste sig samtidigt, at han ikke havde kørekort, da han var frakendt førerretten. Manden var samtidigt i besiddelse af et større kontantbeløb, og en stor del af pengene blev beslaglagt, da han havde gæld til det offentlige. 

 

 

Kanonslag i bil – Landevejen, Gislinge, Holbæk

Kl 22.05 standsede politiet en personbil ført af en 18-årig mand fra Holbæk, da der var mistanke om, at han var påvirket af euforiserende stoffer. Det valgte den 18-årige at erkende, og ved ransagning af hans bil fandt patruljen desuden 12 kanonslag i bilen. Den 18-årige blev også fundet i besiddelse af en foldbar lommekniv, som blev konfiskeret på stedet. 

 

 

Kniv i bil – Omfartsvejen, Holbæk

Kl 00.25 standsede politiet en bil ført af en 22-årig mand fra Kalundborg-egnen. I sidedøren lå en foldekniv, som blev konfiskeret på stedet.

Søndag-mandag

 

 

Politiet måtte en tur på genbrugspladsen -  Brohaven, Jyllinge – Roskilde 

Kl. 08.25 modtag politiet en anmeldelse om, at en borger i forbindelse med en gåtur havde fundet nogle effekter, som muligvis stammede fra et indbrud. En patrulje kom frem til stedet og kunne konstatere, at der var tale om en bunke værdiløse effekter, som en borger havde valgt at henstille uden for hegnet ved den lokale genbrugsplads. Politiet tog effekterne med ind på genbrugspladsen og sørgede for at kildesortere effekterne, inden de kørte videre til andre opgaver. 

 

Grafittimaler anholdt – Emilievej, Køge

Kl. 15.34 modtog politiet en anmeldelse om, at flere personer var i gang med at male grafitti på tog, som holdt på holdepladsen for s-tog ved Køge Station. En patrulje kom frem til stedet og kunne se fire personer, som malede med spraymaling. Patruljen eftersatte personerne til fods, hvor det lykkedes tre personer at slippe væk, mens en person blev standset og anholdt – der er tale om en 43-årig mand fra Holbæk. Manden blev afhørt til sagen og derefter løsladt. Han er sigtet for hærværk og vil høre nærmere fra politiet.

Overtrædelse af knivloven – Jernbanevej/Stationspladsen, Ringsted

Kl. 21.30 blev en 18-årig mand fra Ringsted fundet i besiddelse af en kniv med en bladlængde på 7,5 cm, som han ikke havde noget anerkendelsesværdigt formål med. Manden blev sigtet for overtrædelse af knivloven, og politiet beslaglagde kniven. Manden vil høre nærmere fra politiet på et senere tidspunkt.

Spirituskørsel – Gørlev Landevej, Gørlev Sjælland – Kalundborg

Kl. 00.01 blev en 30-årig mand fra Kalundborg, som kom kørende af Gørlev landevej i nordgående retning standset af en patrulje. Manden var påvirket af spiritus og blev sigtet for spirituskørsel. Han var anholdt, imens han fik udtaget en blodprøve og blev derefter løsladt. han hører nærmere fra politiet, når resultatet af blodprøven modtages af politiet. 

 

Overtrædelse af ordensbekendtgørelsen – Nygade, Holbæk

Kl. 01.55 anholdt politiet en 24-årig mand, som blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, da han lavede ballede ved et diskotek. Manden, som var påvirket af alkohol, tilbragte nogle timer i politiets varetægt, inden han blev løsladt til gaden. Han vil høre nærmere i sagen på et senere tidspunkt.
 
Mandag-tirsdag

 

Færdselsuheld – Ryeskovvej, Borup – Køge

Kl. 09.52 skete et færdselsuheld, da en 47-årig lokal mand bilist skulle dreje og en 30-årig mand fra lokalområdet overså, at den 47-årige aktiverede sit blinklys og sænkede farten. Der skete skade på begge køretøjer, men ingen personskade ved uheldet. Politiet optog rapport i sagen.

 

Harmonikasammenstød – Køge Bugt Motorvejen, Karlslunde - Greve

Kl. 12.38 skete en færdselsuheld på motorvejen i forbindelse med køkørsel. En 25-årig mand fra Glostrup overså kødannelse, og nåede ikke at få standset sin bil i tide. Manden påkørte en bil bagfra, som blev skubbet frem. I alt 4 – ud over bilen ført af den 25-årige -  biler fik skader, da de blev skubbet ind i hinanden. Der skete udelukkende materiel skade ved sammenstødet. 

 

Færdselsuheld – Frederiksborgvej, Gerdrup, Roskilde

Kl. 13.11 skete et færdselsuheld, da en 70-årig kvindelig bilist fra Stenløse påkørte en bil ført af en 59-årig mand fra Jyllinge, som bremsede ned som følge af pludselig nedsat hastighed fra den forankørende bilist, hvilken den 70-årige kvindelige bilist overså. 

 

Spirituskørsel – Faxevej, Hårlev – Stevns

Kl. 21.06 fik vagtcentralen en anmeldelse om en mulig påvirket bilist. En patruljen kunne kort tid efter standsede bilen, som blev ført af en 47-årig mand fra Hårlev. Manden erkendte spirituskørsel og han blev sigtet og var anholdt kortvarigt i forbindelse med, at han fik udtaget en blodprøve – derefter blev han løsladt. Manden er sigtet i sagen, som afgøres, når politiet modtager resultatet af blodprøven.
 

Spirituskørsel – Kimmerslevvej, Borup – Køge

Kl. 21.20 blev en patrulje opmærksom på en bil, som de standsede for at foretage en rutinemæssig kontrol. Bag rattet sad en 33-årig rumænsk mand, bosiddende i Viby Sjælland, som var påvirket af spiritus. Manden blev sigtet for spirituskørsel og var anholdt kortvarigt i forbindelse med, at han fik udtaget en blodprøve – derefter blev han løsladt. Manden er sigtet i sagen, som afgøres, når politiet modtager resultatet af blodprøven.

 

Forsøg på indbrud i fyrværkerilager – Skovvang – Ejby, Lille-Skensved – Køge

Kl. 21.47 modtag vagtcentralen en anmeldelse om, at en mand tilbageholdt en person i forbindelse med et indbrudsforsøg i en fyrværkericontaioner. 1-2 personer var undløbet fra stedet. Politiet kom frem og anholdt den tilbageholdte person – en 18-årig mand fra Solrød - og kunne efterfølgende anholde endnu en mistænkt – en 20-årig mand på en adresse i Solrød. De to blev sigtet for forsøg på indbrud og blev anholdt og afhørt til sagen, hvorefter de blev løsladt. De er fortsat sigtet og vil høre nærmere fra politiet.

 

Overtrædelse af fyrværkeriloven – Jyllingecentret, Jyllinge – Roskilde

Kl. 23.02 modtaget politiet en anmeldelse om, at flere personer affyrede fyrværkeri i området, blandt andet imod busser. Politiet kom frem til stedet, hvor otte personer var til stede. En personbil blev ransaget, og politiet kunne beslaglægge en 200 styks ulovlig knaldfyrværkeri. En 18-årig mand er sigtet i sagen, som afgøres på en senere tidspunkt.
 

Anmeldelser om ulovlig affyring af fyrværkeri

Politiet har modtaget mange anmeldelser om affyring af fyrværkeri i hele politikredsen. Det er fra i dag tilladt af affyre fyrværkeri af – dette gælder i perioden 27. december 2022 til 1. januar 2023. Resten af året er det ulovligt for privatpersoner at affyre fyrværkeri. Du kan læse mere om reglerne for brug af fyrværkeri samt gode råd i forbindelse med brug af fyrværkeri på www.borger.dk/kultur-og-fritid/fyrvaerkeri

Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Midt- og Vestsjællands Politi.
Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi