Ringsted er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Lindeholmen, Solrød StrandÅsvej, Jersie, Solrød Strand
Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Rugvangen, Kr. Sonnerup, Kirke-SåbyJagtvej, Jyllinge
Lerchenfeldvej, Kalundborg
Indbrud i fritids-/sommerhus:
IngenIndbrud i skole og institutioner mv.:
IngenTyveri fra køretøjer:
Rasteplads, Vestmotorvejen, RingstedSigerslevvej, Sigerslev, Store-Heddinge
Åmosevej, Skellingsted, Mørkøv
Brand i rendegraver – Roskildevej, Ortved, Ringsted
Kl. 08.22 måtte en 60-årig mand fra Lejre stoppe kørslen i sin rendegraver, da der under kørslen udbrød brand i motoren. Han fik tilkaldt brandvæsnet, som kunne konstatere, at branden nu havde bredt sig til hele rendegraveren. Politiet måtte derfor kortvarigt spærre Roskildevej for trafik i begge retninger frem til kl. ca. 09.25, medens slukningsarbejdet foregik. Ingen kom til skade ved branden, hvis årsag politiet ikke undersøger nærmere ud fra omstændighederne ved brandens opstart. Ingen kan mistænkes for at have foretaget sig noget strafbart.Spirituskørsel – Lerskovvej, Vråby, Hårlev – Stevns
Kl. 16.42 anholdt og sigtede politiet en 21-årig mand fra Tureby for spirituskørsel i en personbil. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol.Humanitær eftersøgning – Ølby – Køge
Kl. 17.16 bad pårørende til en 80-årig fra Køge om hjælp til at finde hende, idet hun i forbindelse med en gåtur formentlig ikke kunne finde hjem af sig selv igen. Hun havde været væk siden kl. ca. 15.30 og var ikke blevet fundet i den mellemliggende tid. Politiet iværksatte herefter en humanitær eftersøgning af den savnede, som også blev efterlyst i de lokale offentlige transportmidler. Patruljer, herunder en hundepatrulje, ledte efter den 80-årige i butikker, ved stranden i Ølby og andre steder, hvor hun kunne formodes at opholde sig. Kl. ca. 19.15 fandt en hundepatrulje hende i en carport på en privat adresse i Ølby-området. Hun var i god behold og blev efter et check på skadestuen overgivet til familien til fornøden omsorg.Narkokørsel uden førerret – Hundige Centervej, Greve
Kl. 17.25 anholdt og sigtede færdselspolitiet en 21-årig mand fra Greve for kørsel i narkotikapåvirket i en personbil, som han i øvrigt ikke måtte være fører af, fordi han ikke havde nogen førerret. Den 21-årige blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer (mistanke om påvirkning af hash) og afhøring til de to sigtelser for overtrædelse af færdselsloven.Spirituskørsel – bil beslaglagt – Tinghulevej, Højby Sj. – Odsherred
Kl. 20.02 blev en 33-årig mand fra Højby Sj. standset som fører af en personbil af en patrulje, der er på sommerassistance i Odsherred kommune. Den 33-årige var påvirket af spiritus under kørslen, hvilket blev bekræftet af en alkometertest. Han blev derfor kortvarigt anholdt i forbindelse med udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol. Førerretten inddrog politiet hos den 33-årige, hvis bil også blev beslaglagt med henblik på senere konfiskation. Baggrunden herfor var den foretagne alkometertest, der gav politiet en formodning om, at analysen af den udtagne blodprøve ville vise en alkoholkoncentration i blodet på over to promille. Dermed havde politiet hjemmel til både at beslaglægge hans bil og inddrage hans førerret uden skelen til, om den 33-årige tidligere havde en strafferetlig afgørelse for spirituskørsel eller ej.Uorden gav bøder – Jernbaneplads, Holbæk
Kl. 21.20 fik politiet en anmeldelse om uorden foran togstationen, idet to mænd var ved at komme i slagsmål. Politiet fik på stedet kontakt til en 18-årig mand fra Holbæk og en 29-årig mand fra Højby Sj. De var blevet uenige om et eller andet, så den ældste havde skubbet til den yngste, som herefter kom i slagsmål med modparten, så de rullede rundt på jorden og forstyrrede den offentlige orden på stedet. Politiet afgjorde ”kampen” ved at sigte begge for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, inden de blev sendt i hver sin retning. Begge kan nu forvente at modtage en bøde i anledning af det utryghedsskabende slagsmål foran togstationen.Musik til ulempe – Folkeparken – Roskilde
Kl. 23.31 fik politiet en anmeldelse om, at mange unge var forsamlet i parken, og at høj musik blev spillet fra en medbragt soundboks. En patrulje kunne blandt de ca. 100 forsamlede notere sig en god stemning, og at den afspillede musik ikke var til væsentlig ulempe for de omkringboende. Kort efter forlod en ædru ejer af soundboksen området medbringende sin soundboks, men kort efter var en ny soundboks til stede i parken. Politiet oplyste brugerne om, at lydniveauet på dette tidspunkt efter midnat skulle holdes på en acceptabel lydstyrke, så naboer mv. til det grønne område ikke blev forstyrret. Ingen yderligere anmeldelser om for høj musik indløb resten af natten.Person i have var ikke mistænkelig – Højager, Greve
Kl. 23.45 anmeldte en opmærksom kvinde, at hun under sin gåtur ad bl.a. Højager havde bemærket en person luske rundt i en have. Personen havde bl.a. brugt en lommelygte, som var blevet slukket, mens anmelderen holdt øje med, om personen forsvandt fra haven. En patrulje skyndte sig til området og fik kontakt til den mistænkelige person. Der var blot tale om den kvindelige beboer, som i mørket og ved brug af lys havde været ude at lede efter snegle i sin have. Der foregik absolut intet strafbart, så politiet kørte kort efter fra stedet.Narkobilist med kniv og peberspray – Landevejen, Tuse, Gislinge – Holbæk
Kl. 23.50 blev en 38-årig mand fra Rødby anholdt og sigtet for både kørsel i narkotikapåvirket tilstand i en varebil og for overtrædelse af våben- og knivloven. Han blev nemlig fundet i besiddelse af både en peberspray og en låsbar foldekniv. Mistanken for narkokørslen opstod, da narkometertesten indikerede, at han var påvirket af kokain under kørslen i varebilen. Den 29-årige blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.-------
Utryghedsskabende telefonopkald – Kalundborg
Gennem de seneste dage har flere borgere i Kalundborg-området oplevet at modtage et telefonopkald fra en fremmed mand, der har udgivet sig for at være ansat hos Københavns Politi.Manden har oplyst, at baggrunden for hans telefonopkald er anholdelse af nogle indbrudstyve, som har været i besiddelse af en liste med adresser i Kalundborg-området, hvor der måske var planlagt indbrud. Derfor er borgerne blev kontaktet, fordi flere indbrudstyve er på fri fod og måske vil lave indbrud, ligesom borgerne er blevet spurgt ind til personlige forhold omkring boligen, værdifulde genstande og effekter, fortrolige oplysninger om diverse koder og antal personer boende på adressen mv.
Midt- og Vestsjællands Politi har intet med disse opkald at gøre, og rådet fra politiet vil være at afkræve den formentlig falske politimand oplysninger om fulde navn og arbejdssted, så en kontrolopringning via politiets ottecifrede hovedtelefonnummer sluttende med det velkendte 1448 kan foretages med henblik på omstilling til den pågældende medarbejder. Enkelte borgere havde gennemskuet den falske politimand, der straks afbrød opkaldet ved disse kontrolspørgsmål. Generelt opfordres borgerne til at være meget varsomme og skeptiske med at videregive fortrolige og personlige oplysninger i telefonen til personer, hvis identitet ikke er fastlagt med sikkerhed.
OPFØLGNING
Grundlovsforhør igen – Vanvidskørsel – Greve – VIDNER EFTERLYSES
En 20-årig mand fra Brøndby er nu igen blevet anholdt i samme sag om en såkaldt vanvidskørsel i Greve torsdag aften i sidste uge. Fredag blev den 20-årige fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Roskilde med påstand om varetægtsfængsling fra anklagemyndighedens side. Retten fandt dog ikke grundlag herfor og løslod den 20-årige. Anklagemyndigheden kærede denne kendelse, så Øster Landsret har efterfølgende kigget på sagen og bestemt, at den 20-årige skal varetægtsfængsles. Derfor fremstilles han tirsdag igen i retten i Roskilde, hvor en dommer nu skal tage stilling til længden af varetægtsfængslingen af den 20-årige bilist. Han er sigtet for hensynsløs kørsel ved bl.a. at have kørt frem mod flere røde lyssignaler, kørt med væsentlig højere hastighed end tilladt samt at have udsat en familie, der var på vej over Hundige Strandvej i et fodgængerfelt, for overhængende fare, da familien måtte undvige for at undgå at blive påkørt.Politiet vil gerne efterlyse både bilister og andre vidner, herunder især familien i fodgængerfeltet, for at få deres forklaringer som vidner til belysning af sagen mod den 20-årge bilist. Oplysninger i sagen bedes givet til Midt- og Vestsjællands Politi på tlf. 114 eller tlf. 46351448.