Ringsted er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Korskildelund, GreveIndbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Hyldegårdsvej, RingstedStrandvej, Kongstrup, Kalundborg
Klintvej, Klint, Nykøbing Sj.
Bakkedraget, Roskilde
Smedevænget, Magleby, Klippinge
Indbrud i fritids-/sommerhus:
IngenIndbrud i skole og institutioner mv.:
IngenTyveri fra køretøjer:
Højagervej, Karlstrup, KarlslundeNarkokørsel – Håndværkerbyen, Greve
Kl. 07.16 anholdt og sigtede politiet en 26-årig mand fra Roskilde for kørsel i narkotikapåvirket tilstand i en firmabil. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.Utryghedsskabende mand forsvundet – Ølbycenter, Køge
Kl. 13.49 fik politiet en anmeldelse om, at en 30-40-årig mand og dansk-talende med accent skabte utryghed for kunderne ved supermarkederne i området. Manden gik rundt mellem butikken og henvendte sig til folk for at få nogle penge. En patrulje kørte til området for at lede efter manden, men han var forsvundet fra området ved politiets ankomst kort tid efter anmeldelsen.Kuffert ved rådhuset skabte utryghed – Rådhusbuen, Roskilde
Kl. 15.12 fik politiet en anmeldelse om, at der uden for rådhusets åbningstid var fundet en kuffert efterladt foran bygningen. På kufferten lå en seddel med en meget kortfattet oplysning om, hvem modtageren af kufferten kunne være.Da ingen medarbejder på rådhuset umiddelbart kendte noget til kufferten, spærrede politiet af sikkerhedsmæssige årsager området foran rådhuset af. Forsvarets sprængningstjeneste blev orienteret, ligesom politiet rekvirerede sprængstofhunde til stedet.
Der blev dog ikke umiddelbart brug for de tilkaldte specialstyrker, idet politiet i ventetiden fik klarlagt, at en medarbejder på rådhuset havde en aftale med en klient om, at en kuffert med indhold skulle afleveres ved rådhuset. Aftalen var blot ikke blevet fulgt helt, så kufferten var stillet det forkerte sted. Ejeren af kufferten blev identificeret og kom til stedet, så hun kunne efter genkendelse af kufferten åbne den og bevise, at den kun indeholdt ufarlige genstande i form af beklædningsgenstande mv. Kl. ca. 16.30 kunne politiet således ophæve afspærringen af området, og ingen blev sigtet for noget i anledning af anmeldelsen.
Målrettet færdselskontrol – Ringsted
Færdselspolitiet foretog i tidsrummet kl. 16.30 – 21.30 en målrettet kontrol af trafikanter i Ringsted og omegn. Kontrollen var målrettet alle trafikanter og resulterede i, at ni personer fik en sigtelse for overtrædelse af færdselsloven. Forseelserne omhandlede tre personer, der anvendte håndholdt mobil under kørslen; én kørte på motorcykel uden kørekort hertil, men havde dog kørekort til bil; én sag om konstruktivt ændret knallert; en bilist kørte i et køretøj uden den lovpligtige ansvarsforsikring, idet køretøjets nummerplader var afmeldt hos Motorstyrelsen; en bilist havde ikke erhvervet sig et kørekort; en bilist kørte igennem vejstrækning, hvor gennemkørsel var forbudt og en bilist havde påklistret solfilm på de forreste sideruder, hvilket er ulovligt.Alle ni sigtede kan nu forvente at høre nærmere fra politiet, når deres sag er blevet afgjort.
Mand sigtet for indbrud i villa – Klintvej, Klint, Nykøbing Sj. – Odsherred
Kl. 16.44 anmeldte en 58-årig kvinde fra Nykøbing Sj., at hun var kommet hjem til sin bopæl, hvor der havde været indbrud inden for de seneste tre timer. En rude var blevet knust, og fra stedet var der stjålet en bærbar computer. Politiet kørte til stedet for at undersøge stedet nærmere for eventuelle spor og finde eventuelle vidner. I nabolaget fik politiet kontakt til en mand, der tidligere var blevet opsøgt at flere mænd, der havde spurgt, om han havde kendskab til indbrud i området. Det havde manden ikke, men politiet fik en af mændene identificeret som en 20-årig mand fra Nykøbing Sj. Efterfølgende kørte politiet til hans opholdssted, hvor den 20-årige blev truffet. Han havde mindre og friske sår på hænder og arme, hvorfor politiet anholdt og sigtede ham for indbruddet på Klintvej. Ved ransagning af hans opholdssted fandt politiet den stjålne computer, som blev beslaglagt som bevis og med henblik på genudlevering til ejeren. Den 20-årige blev afhørt til sagen og efterfølgende løsladt, da grundlaget for varetægtsfængsling af ham ikke var til stede. Han er fortsat sigtet i sagen, som senere vil finde sin strafferetlige afgørelse. Den 58-årige kvinde har allerede fået sin computer genudleveret.Spiritus-/narkokørsel i frakendelsestiden – Skippingevej, Særslev, Snertinge – Kalundborg
Kl. 20.20 anholdt og sigtede politiet en 39-årig mand fra Jyderup for kørsel i både spiritus- og narkotikapåvirket tilstand i en personbil med tilkoblet trailer. I forvejen var den 39-årige frakendt kørekortet, så han blev også sigtet for den overtrædelse af færdselsloven. Han blev løsladt efter udtagelse af blodprøver til undersøgelse for både alkohol og euforiserende stoffer.Kørte MC uden kørekort dertil – Billesborgvej, Herfølge – Køge
Kl. 21.10 standsede færdselspolitiet en motorcyklist, der kørte ad Billesborgvej, Herfølge, med henblik på rutinemæssig kontrol. Føreren var en 25-årig mand fra Tureby, som havde kørekort til bil, men ikke til den motorcykel, som han var fører af. Det betød, at politiet sigtede ham for kørsel på motorcyklen uden at have den fornødne ret til at være fører af køretøjet. Den 25-årige kan nu forvente at modtage en bøde som afgørelse på sagen.Narkokørsel uden førerret – bil beslaglagt – Strøby Bygade, Strøby – Stevns
Kl. 21.38 anholdt og sigtede politiet en 33-årig mand fra Hårlev for kørsel i formentlig narkotikapåvirket tilstand, idet han tidligere havde røget hash. Den 33-årige havde ikke noget kørekort, så han blev også sigtet for kørsel uden førerret i sin personbil. Politiet kunne hermed konstatere, at han nu for tredje gang inden for tre år var blevet afsløret i at køre bil uden at have førerret. Hans personbil blev derfor straks beslaglagt med henblik på senere konfiskation. Det var den 33-årige utilfreds med og ønskede, at en dommer skulle kigge nærmere på politiets grundlag for at beslaglægge køretøjet. Efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer løslod politiet den 33-årige, der senere vil høre nærmere fra politiet, når blodprøven er blevet analyseret, og hans sag med påstand om endelig konfiskation af hans bil skal afgøres i et retsmøde på et senere tidspunkt.Rådyr årsag til styrt med knallert – Drøsselbjergvej, Drøsselbjerg, Slagelse – Kalundborg
Kl. 23.12 fik politiet en melding om, at knallertkører var forulykket. Der var tale om en 17-årig ung kvinde fra Høng, som havde kørt på knallert ad Drøsselbjergvej mod syd. Pludselig var et rådyr ud foran hende, så hun måtte lave en undvigemanøvre. Herved mistede hun kontrollen over knallerten og væltede ned i vejgrøften. Den 17-årige, der anvendte styrthjelm og i øvrigt kørte på en lovlig knallert, slap uskadt fra uheldet. Kun selve knallerten fik en mindre ridse i lakken som følge af uheldet. Politiet registrerede blot omstændighederne ved uheldet.Narkokørsel – L. C. Worsøesvej, Holbæk
Kl. 01.01 anholdt og sigtede politiet en 33-årig mand fra Holbæk for kørsel i narkotikapåvirket tilstand i en personbil. En narkometertest indikerede, at den 33-årige formentlig var påvirket af hele tre forskellige stoffer under kørslen: kokain, amfetamin og cannabis. Den 33-årige fører fik derfor udtaget en blodprøve på sygehuset til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer og kan nu forvente at høre nærmere fra politiet, når blodprøven er analyseret.Spirituskørsel – Taarnvang, Holbæk
Kl. 03.54 blev en 31-årig mand fra Jyderup anholdt og sigtet for spirituskørsel i en personbil. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol.OPFØLGNING
Løsladelse i grundlovsforhør omgjort af Østre Landsret – Rørvig - Odsherred
En 45-årig mand fra Rørvig er igen blevet frihedsberøvet af politiet, efter at Østre Landsret mandag eftermiddag bestemte, at den 45-årige trods løsladelse i et grundlovsforhør den 14. juli 2021 ved Retten i Holbæk skulle varetægtsfængsles.Den 45-årige var ved seneste grundlovsforhør blevet sigtet i endnu en sag om trusler på livet, efter at han også ved et grundlovsforhør den 9. juli 2021 i Retten i Holbæk var blevet sigtet i to andre sager om trusler på livet, hærværk og forsøg på grov vold. Alle fem sager er fra Rørvig-området og forøvet siden slutningen af juni i år, og begge grundlovsforhør med få dages mellemrum endte altså med løsladelse af den sigtede.
Anklagemyndigheden kærede kendelsen om løsladelsen i det seneste grundlovsforhør, så Østre Landsret skulle efterfølgende se nærmere på, om der kunne være grundlag for varetægtsfængsling af den 45-årige.
Retten i Holbæk skal således i forbindelse med et retsmøde i dag tirsdag alene tage stilling til længden af den 45-åriges varetægtsfængsling.