Midt- og Vestsjællands Politi: Seneste nyt fra Ringsted - tirsdag den 11. maj

Profilbillede
dato

Ringsted er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Døgnets anmeldelser vedrørende:


Indbrud i virksomhed/forretninger:

Ingen

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Bjergstedvej, Jyderup
Fjordvej, Hørve Lammefjord, Hørve
Vejlebyvej, Hørve

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

Tyveri fra køretøjer:

Sleipnersvej, Ringsted
Bjælkevangen, Karlslunde

To udlændinge mistænkt for cykeltyveri – Køge/ Ringsted

Kl. 15.03 blev en patrulje sendt til Køge Bugt Motorvejen sydgående, hvor en bekymret bilist havde bemærket en varebil på udenlandske nummerplader med trailer bag på, som kørte usikkert omkring afkørsel 31B Køge N.

Patruljen fik kontakt til den udenlandske bil på Vestmotorvejen, hvor bilen blev standset ved Ringsted. Politiet kontrollerede køretøj og føreren, en 42-årig mand fra Serbien, som rutinemæssigt blev testet for, om han var påvirket, hvilket ikke var tilfældet. Med som passager i bilen var en 40-årig mand fra Serbien.

Varebilen var ikke i lovlig stand, da den ifølge dansk lov skulle have været forsynet med en takograf, som registrerer køre-hviletider. Denne overtrædelse af færdselsloven har en bødetakst på 12.000 kr.

På traileren og i bilen lå 31 cykler, fladskærms tv og kufferter med tørvarer. Flere af cyklerne var efterlyste, så poltiet sigtede de to antrufne mænd for tyveri. Varebilen og traileren med gods blev beslaglagt, da politiet skal undersøge sagen og de mulige tyvekoster nærmere. De to mænd blev anholdt og taget med til politistationen til afhøring med tolk. Sagen efterforskes fortsat, hvorefter anklagemyndigheden skal tage stilling til, om de to anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling.

Narko- og spirituskørsler – Odsherred, Holbæk og Roskilde

Kl. 16.14 standsede en patrulje en personbil ved et supermarked på Bytoften i Grevinge, Odsherred i en rutinekontrol. Bag rattet sad en 41-årig mand fra Nørre-Asmindrup, som patruljen skønnede var påvirket. En alkometertest viste, at han ikke havde indtaget alkohol, men narkometertesten viste positivt resultat for amfetamin og hash. Han blev derfor anholdt, sigtet og taget med til en blodprøveudtagelse, hvorefter han blev løsladt.

Kl. 17.23 anholdt politiet en 54-årig mand fra Holbæk for spirituskørsel, da han blev standset på Roskildevej i Holbæk. Den 54-årige var desuden frakendt førerretten i 10 år på grund af flere tidligere domme for spirituskørsel og blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden. Han fik udtaget en blodprøve og løsladt igen. Bilens ejer fik udleveret nøglen til bilen og blev sigtet for at låne bilen ud uden at sikre sig, at føreren havde kørekort.

Kl. 20.20 blev en 20-årig mand fra Greve anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset på Odsherredvej i Svinninge ved Nørre-Asmindrup. Den 20-årige havde desuden ikke et gyldigt kørekort, så han blev sigtet for kørsel uden førerret. Den 20-årige fik udtaget en blodprøve, og herefter løsladt. Ejeren af bilen blev sigtet for at overlade sit køretøj til en person uden kørekort.

kl. 22.47 var en patrulje fra færdselsafdelingen på Holbækmotorvejen i Roskilde, da en bilist blev standset ved Vindingevej. Føreren af bilen, en 21-årig mand fra Kalundborg kunne ikke fremvise et gyldigt kørekort, da han var frakendt førerretten. En narkometertest viste, at han desuden var påvirket af hash under kørslen, så han blev anholdt, sigtet for kørsel i frakendelsestiden og narkokørsel. Efter en blodprøveudtagelse blev den 21-årige løsladt. Da bilen var en, som han havde lånt, kan ejeren nu forvente en bøde for at udlåne sin bil til en person uden gyldig kørekort.


De sigtede kan alle forvente at høre mere fra politiet, når svaret på blodprøveanalyserne kommer, hvor de vil høre mere om sagens videre gang.

For høj fart udløser kørselsforbud til ny bilist – Køge Bugt Motorvejen Solrød Strand

Kl. 20.31 kørte en færdselsbetjent på Køge Bugt Motorvejen ved Solrød Strand, hvor en bilist blev målt til at køre 170 km/t i en 110 km zone. Bilen blev standset og føreren, en 17-årig ung mand fra Køge, havde fået kørekort for under en måned siden. Han blev sigtet for den alt for hurtige kørsel og gjort bekendt med, at sagen ville blive lagt op til et kørselsforbud og en bøde på 5.500 kr. Et kørselsforbud betyder, at førerretten inddrages når sagen bliver afgjort, og man derfor skal bestå en ny teori- og køreprøve før man får sit kørekort igen. En kørselsforbud gives til nye bilister, hvis forseelsen begås inden for de første 3 år efter man har taget sit kørekort første gang.

Solouheld i det regnfulde vejr – Vestmotorvejen, Ringsted

Kl. 03.33 skete et solouheld på Vestmotorvejen mod øst, da en lastbil aquaplanede og ramte autoværnet. Lastbilen kom ud af kurs og påkørte autoværnet, så det store køretøj hang fast, så der kom store skader på autoværnet. Lastbilchaufføren, en 25-årig mand fra Assens, slap uskadt fra uheldet. Motorvejen blev spærret af, mens der blev ryddet op efter uheldet, så der først kunne genåbnes omkring kl. 05.30.
Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Midt- og Vestsjællands Politi.
Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi