Ringsted er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Kalundborgvej, Allerup, HolbækKirkevangen, Gørlev
Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Strandvejen, KøgeHolbækvej, Kalundborg
Fru Ingesvej, Kalundborg
Indbrud i fritids-/sommerhus:
IngenIndbrud i skole og institutioner mv.:
IngenCOVID-19-tilsyn i politikredsen onsdag og torsdag
COVID-19-patruljerne fra Midt- og Vestsjællands Politi har onsdag og torsdag samlet foretaget 145 tilsyn på lokaliteter og steder, der er omfattet af restriktioner for at begrænse risikoen for smitte med coronavirussen.Tilsynene onsdag omfattede de skærpede restriktioner, som alle 10 kommuner blev omfatter af i fredags. Med baggrund i de udmeldte yderligere restriktioner om bl.a. lukning af butikscentre mv. med virkning fra i går torsdag, blev torsdagens tilsyn primært en opfølgning på denne restriktion om lukning af de butiks- og indkøbscentre, som findes i politikredsen. Disse tilsyn gav kun anledning til mindre tilrettevisninger et par steder, således at restriktionerne for disse centre blev efterlevet i fuldt omfang.
Politiet holdt begge dage bødeblokken i lommen, da politiets helt overordnede indtryk i forbindelse med kontrollerne er, at restriktionerne efterleves uden grundlag for politiet til at foretage sig yderligere.
Røveri mod supermarked opklaret – Nørupvej, Regstrup – Holbæk
Kl. 08.29 anmeldte personalet i supermarkedet Dagli’ Brugsen, at en mand netop havde truet kasseekspedienten med en pistollignende genstand til at udlevere kassebeholdning. Med en mindre kontantbeløb som udbytte flygtede røveren efterfølgende fra stedet til fods. Flere patruljer blev sendt til området for at lede efter røveren, som politiet kunne se på forretningens overvågningsfotos. Ud fra disse fotos havde politiet ud fra lokalkendskabet til områdets unge og deres omgangskreds et meget godt bud på røverens identitet. Den mistænkte røver blev derfor opsøgt på en bekendts bopæl i Regstrup, hvor politiet kl. 09.00 kunne foretage anholdelse af tre personer på den pågældende adresse. Der var tale om en 17-årig ung mand fra Regstrup, en 15-årig pige fra Holbæk og en 15-årig dreng fra Hellerup, som var i besiddelse af både det kontante røveriudbytte og den anvendte pistollignende genstand, som viste sig at være en hardball-pistol. Alle tre anholdte blev transporteret til en politistation, hvortil også de sociale myndigheder blev tilkaldt for at overvære afhøringen af de unge anholdte. De blev alle tre sigtet for røveriet, men ud fra overvågningsfotos og signalementet på røveren kunne den 15-årige mistænkes for at være den person, der havde udført røveriet i supermarkedet. Den 15-årige blev derfor torsdag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk, hvor anklagemyndigheden ud over røveriet i Regstrup også sigtede ham for et røveri mod en person på Nygade i Holbæk den 15. december 2020, hvor han sammen med flere p.t. uidentificerede medgerningsmænd frarøvede en 15-årig dreng fra Holbæk en kasket og et samtidigt forsøg på at tage en taske fra ham. Retten bestemte, at den 15-årige skulle varetægtsfængsles, så politiet skulle efterfølgende transportere ham til en lukket institution for unge kriminelle. I forbindelse med transporten forsøgte den 15-årige at flygte fra politiet, som dog hurtigt fik ham løbet op, fordi han var iført håndjern. Flugtforsøget medførte så straks yderligere en sigtelse for overtrædelse af straffeloven for at flygte fra politiet som frihedsberøvet. Herefter lykkedes det politiet at få bragt den 15-årige frem til sin institution, hvor han skal være frihedsberøvet foreløbigt frem til den 12. januar 2021. De to øvrige anholdte blev løsladt uden fremstilling i grundlovsforhør, men de er fortsat sigtede i røverisagen.Efterlyst mand havde mere på samvittigheden – Jernbanevej, Ringsted
Kl. 11.30 fik politiet via alarmcentralen en melding om, at DSB-personale tilbageholdt en mand, som var efterlyst af politiet og mistænkt for at have påsat brande i tog. Politiet kørte til stedet og fik kontakt til en 25-årig mand fra Nordfalster, som blev anholdt, fordi han var efterlyst af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi som mistænkt i sager om brandstiftelse i tog. Ved visitationen af den anholdte fandt politiet ham i besiddelse af 319 færdigrullede joints, som han fik beslaglagt i forbindelse med en sigtelse for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Endvidere var den 25-årige i besiddelse af en bilnøgle, som passede til en bil, som politiet fandt henstillet på Søndre Parkvej, Ringsted. Bilen var påsat en nummerplade, som var meldt stjålet fra Maribo tidligere i december måned. Selve køretøjet var således ikke indregistreret og kunne derfor ikke lovligt bruges på offentlig vej. Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi blev underrettet om anholdelse og fik overdraget den 25-årige til videre foranstaltning i anledning af mistanken mod ham i sagerne om brandstiftelser i togene.Spirituskørsel – Ørslev Stationsvej, Ørslev, Ringsted
Kl. 18.20 anholdt og sigtede færdselspolitiet en 59-årig mand fra Ringsted for spirituskørsel på en lille 30-knallert. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol.Spirituskørsel – Frederiksborgvej, Himmelev, Roskilde
Kl. 20.08 fik politiet en henvendelse om en personbil, der blev ført slingrende ad Frederiksborgvej. Politiet fik kontakt til den anmeldte bilist kort efter omkring Risø og kunne konstatere, at den 56-årig mandlige fører fra Ringsted var påvirket af spiritus under kørslen. En alkometertest bekræftede mistanken om så stor påvirkning af spiritus, at den 56-årige blev sigtet for spirituskørsel i bilen og kortvarigt anholdt i forbindelse med udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol.Brand ved halmstak – Ørnekildevej, Ørslevvester, Fjenneslev - Ringsted
Kl. 23.11 rykkede brandvæsnet og politiet ud efter en melding til alarmcentralen om, at der var ildebrand i en halmstak. Det viste sig dog at være mindre dramatisk, idet der dog var ild i en halmballe, som en 52-årig mand fra Fjenneslev havde anbragt på stedet. For op imod en måned siden havde han afbrændt noget halm og efterfølgende anbragt en halmballe på resterne af det tidligere afbrændte halm. Politiet og brandvæsnet formoder, at der trods den forgangne tid måtte have været en glød i resterne fra den tidligere afbrænding, hvilket kunne være årsagen til den nye brand. Det var lykkedes den 52-årige selv at slukke branden, så politiet foretog sig ikke yderligere i anledning af anmeldelsen.Narkokørsel – Klosterparkvej, Kalundborg
Kl. 01.05 anholdt og sigtede politiet en 29-årig mand fra Kalundborg for kørsel i narkotikapåvirket tilstand i en personbil. Da han bemærkede patruljevognen, skyndte han sig at parkere bilen og begive sig væk, men politiet fandt ham, så han kunne blive kortvarigt anholdt i forbindelse med udtagelse af blodprøven til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.Brand i skur – Lillevangsvej, Greve
Kl. 05.56 slog en lokal borger alarm til brandvæsnet og politiet, fordi han kunne se 4-5 meter høje flammer fra et skur ved Greve Idrætsanlæg. Brandvæsnet fik hurtigt kontrol med branden, der var opstået i et skur og ikke kunne brede sig til andre bygninger. Der var ingen personer til stede, og politiet kunne konstatere, at der var tale om et skur, hvor der var blev opbevaret bl.a. en springmadras og nogle underlag. Når det er muligt, skal politiet undersøge brandstedet nærmere i et forsøg på at finde årsagen til brandens opståen.Politiet i Køge hører gerne fra personer, der har gjort observationer tidligere på morgenen i nærheden af det nu udbrændte skur. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.