Ringsted er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Sct. Knudsgade, RingstedSandvadsvej, Køge
Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Birkekær, GislingeIndbrud i fritids-/sommerhus:
Ellekrattet, Kisserup, HolbækPallasvej, Drøsselbjerg, Slagelse
Indbrud i skole og institutioner mv.:
IngenCOVID-19-tilsyn i den østlige del af politikredsen
I løbet af torsdag foretog patruljer tilsyn ved 60 lokaliteter inden for cafe- og restaurationsbranchen, fitness- og idrætslokaliteter, biografer og på et bibliotek. Tilsynene foregik i de kommuner i den østlige del af politikredsen, hvor der fra onsdag blev indført skærpede restriktioner i anledning af COVID-19-smitten i Danmark. Hovedvægten af de gennemførte tilsyn var inden for cafe- og restaurationsbranchen og spisesteder, hvor kontrollen var, om stederne enten var lukkede eller havde foretaget de fornødne foranstaltninger, hvis der blev tilbudt take away-mad, så kunder ikke kunne indtage maden på serveringsstedet. Ingen blev sigtet i anledning af disse præventive kontroller, som fortsætter i den kommende tid og bliver udvidet til nu også at omfatte kommuner i den vestlige del af politikredsen fra fredag kl. 16.00, hvor de skærpede restriktioner indføres også i Stevns, Ringsted, Holbæk, Kalundborg og Odsherred kommuner.Færdselsuheld – Ørstedvej / Parkvej, Viby Sj. – Roskilde
Kl. 06.59 rykkede politiet og ambulancepersonale ud til et færdselsuheld i krydset Ørstedvej – Parkvej, hvor to biler var stødt sammen. Det viste sig, at en 30-årig kvinde fra Viby Sj. kørte i en personbil ad Ørstedvej mod sydøst. I krydset ved Parkvej havde hun til hensigt at fortsætte ligeud, men opdagede for sent, at en forankørende varebil ført af en 54-årig mand fra Slagelse i samme retning var standset, inden føreren kunne svinge til venstre ad Parkvej og Skovly. Varebilen blev derfor påkørt bagfra af den kvindelige bilist, der slap uskadt fra sammenstødet. I bilen havde hun to børn, som også slap uskadte fra sammenstødet. Den 54-årige fører af varebilen blev bragt til kontrol på skadestuen i Køge, men var også sluppet fra uheldet uden behandlingskrævende skader. Sammenstødet skabte ikke nogen særlige trafikale problemer i krydset.Arbejdsulykke – Lykkebækvej, Køge
Kl. 07.55 kørte politiet ud på en byggeplads, idet en person var kommet til skade og blevet bragt på den nærliggende skadestue. Det viste sig, at en 25-årig mand fra Klippinge havde fået klemt sit ene ben, da han passerede forbi en gravemaskine og en nyopført væg. Formentlig på grund af ujævnheder i underlaget tippede gravemaskinen i retning mod den 25-årige, så gravemaskinens skovl i forbindelse med aflæsning af grus kom til at klemme den 25-åriges ene ben kortvarigt op mod muren. Den tilskadekomne mand blev indlagt på sygehuset til nærmere undersøgelse for trykskader og eventuelle brud i benet. Arbejdstilsynet blev tilkaldt til arbejdspladsen for at undersøge omstændighederne ved arbejdsulykken nærmere, så Arbejdstilsynet og politiet senere kan afgøre, hvorvidt nogen kan drages til ansvar for ulykken.Arbejdsulykke – Enghavevej, Kirke-Hyllinge - Lejre
Kl. 09.55 fik politiet en melding om, at en person var kommet til skade med en finger i forbindelse med sit arbejde. Det viste sig, at en 45-årig mandlig elektriker fra Kalundborg havde været ved at fræse riller i en væg, da han kom til skade med en finger i rillefræseren. Han blev i den tilkaldte ambulance bragt til skadestuen i Holbæk til de indledende undersøgelser, men senere overført til Odense Universitets Hospital til yderligere behandling. Arbejdstilsynet blev tilkaldt til arbejdspladsen for at klarlægge de nærmere omstændigheder i samarbejde med politiet, så politiet senere kan afgøre, hvorvidt nogen kan drages til ansvar for ulykken.Tip om mand med våben – Holbæk
Kl. 10.10 modtog politiet et tip om, at en 17-årig ung mand fra Holbæk måske var i besiddelse af noget, der kunne minde om et skydevåben. Efter nøje vurdering af de modtagne oplysninger besluttede politiet at foretage en målrettet indsats under de fornødne sikkerhedsmæssige foranstaltninger for at finde den 17-årige for at få af- eller bekræftet oplysningerne i tippet. Politiet ledte efter ham flere forskellige steder i Holbæk på de steder, hvor han bor, færdes eller holdt til, men politiet kunne umiddelbart ikke finde ham. Kort før kl. 12.00 lykkedes det dog en patrulje uden dramatik at anholde den 17-årige, da han kom gående ad Peder Billesvej i Holbæk. Den 17-årige var ikke i besiddelse af noget, det kunne minde om et skydevåben, så politiet foretog efterfølgende ransagning af relevante steder i et forsøg på at finde effekter, der kunne være omfattet af våbenlovgivningen. Politiet fandt intet ulovligt i forbindelse med ransagningerne, så den 17-årige endte med blot at blive sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, da han ved anholdelsen var i besiddelse af en joint. Den 17-årige blev løsladt kl. 13.42 efter afhøring til sagen om den ulovlige besiddelse af jointen, og han vil senere høre nærmere fra politiet i den anledning. Den 17-åriges forældre blev underrettet om politiaktionen i anledning af mistanken mod ham og om hans besiddelse af jointen.Narkokørsel på stor knallert mv. – Holbækvej, Kalundborg
Kl. 11.09 anholdt og sigtede politiet en 44-årig mand fra Helsinge for kørsel på en 45-knallert, selv om han var frakendt kørekortet. Han blev også sigtet for kørsel på knallerten i narkotikapåvirket tilstand, efter at en narkometertest havde indikeret, at han var påvirket af cannabis under kørslen. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer og kan nu forvente at høre nærmere fra politiet, når blodprøven er blevet analyseret.Færdselsuheld – Bragesvej, Ringsted
Kl. 14.08 var to biler stødt sammen på Bragesvej, så en ambulance var blevet tilkaldt. Politiet kørte til uheldsstedet, hvor to personbiler var stødt sammen i det østgående spor. En 26-årig mand fra Glumsø var standset for at afvente modkørende, inden han kunne foretage et venstresving ind på en privat adresse. Det opdagede en bagfra kommende 21-årig mand fra Ringsted for sent, så han påkørte bagenden af den 26-åriges bil. Vragdele fra de to biler spredtes ud på vejen, så trafikken var generet heraf i ca. 30 minutter, indtil oprydning var foretaget. Den 26-årige blev kørt til skadestuen i Slagelse til kontrol, men han var ligesom den 21-årige sluppet fra uheldet uden behandlingskrævende skader. Politiet registrerede parterne og årsagen til uheldet.Uro og uorden – Hundige Stationsvej, Greve
Kl. 15.38 fik politiet en henvendelse fra togpersonale om, at ca. 10 unge mænd skabte utryghed for de rejsende på Hundige station, idet de råbte og skreg. Endvidere bar ingen af dem mundbind som påkrævet ved ophold på en togstation. En patrulje kørte til området, men fandt ikke nogen af de utryghedsskabende unge, der var forsvundet fra området.Kl. 18.09 fik politiet nu fra flere lokale borgere henvendelser om, at en større gruppe af unge igen skabte uro og generelt fremstod utryghedsskabende over for rejsende, der færdedes ved Hundige S-station. Et par patruljer kørte til området og fik kontakt til 17 unge i alderen 15-20 år, og alle var fra Greve. De var trods politiets tilstedeværelse utryghedsskabende og støjende, så de fik alle påbud om at forlade stedet. En 15-årig dreng fra Greve havde meget svært ved at forstå påbuddet fra politiets side for at få skabt ro i området, så han blev efter flere forgæves opfordringer om at forlade stedet til sidst kortvarigt anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Et familiemedlem blev underrettet om sagen mod ham, så familiemedlemmet kom til stedet for at afhente ham kort efter anholdelsen. Den 15-årige kan nu forvente at modtage en bøde, medens politiet vurderer ud fra de givne omstændigheder, om hele gruppen af de unge efterfølgende skal sigtes for overtrædelse af forsamlingsforbuddet på 10 personer.