Ringsted er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Konsul Beyers Alle, HolbækSct. Bendtsgade, Ringsted
Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Skelstien, TuneØstre Strandvej, Gamløse, Orø
Fundersvej, Greve
Trekroner Centervej, Himmelev, Roskilde
Kongstedvej, Kværkeby, Ringsted
Indbrud i fritids-/sommerhus:
IngenIndbrud i skole og institutioner mv.:
IngenEftersøgt og våben – Karlslunde Rasteplads, Køge Bugt Motorvejen, Solrød Strand
kl. 11.12 bemærkede politiet to mænd, som kom ud fra tankstationen på Karlslunde Rasteplads og gik hen til en parkeret bil. Mændene udviste en mistænkelig adfærd, så betjentene besluttede at kontrollere dem og deres bil. Føreren af bilen, 41-årig mand fra Brøndby Strand, var eftersøgt at Nordsjællands Politi, idet han var søgt til afsoning. Han blev derfor anholdt, hvor han ved visitation fundet i besiddelse af en ulovlig foldekniv med låsbart blad, så han blev sigtet for at overtræde knivloven.Passageren, en 22-årige mand uden fast bopæl i Kgs Lyngby, blev fundet i besiddelse af en peberspray. Ved ransagning af bilen fandt politiet endnu en peberspray, som den 22-årige vedkendte sig ejerskabet af. Han blev sigtet for at overtræde våbenloven, og politiet beslaglagde de ulovlige våben med henblik på konfiskation. Den 41-årige blev taget med og overdraget til Kriminalforsorgen til afsoning af en tidligere straf. De to sigtede kan forvente at høre mere fra politiet, når deres sager skal afgøres.
Prøvekørsel endte i husmur – Slagelsevej, Kalundborg
Kl. 11.16 var en 73-årig kvinde fra Helsinge ude for at prøvekøre en ny bil. Hun havde netop kørt ud af autoforhandlerens område, da hun i krydset ved Slagelsevej mistede herredømmet over bilen, krydsede vejen og kørte ind i en husmur. Bilen forårsagede skader på muren, så der kom hul ind til stuen i huset, men ingen personer kom til skade. Der var ingen risiko for, at husmuren skulle styrte sammen. Politiet optog rapport i sagen, som skal belyse omstændighederne omkring uheldet.Lastbil væltede i rundkørsel – Østre Ringvej/Kaserne Parkvej, Ringsted
Kl. 12.47 kørte en lastbil med tilkoblet sættevogn ad Østre Ringvej mod nord. Da vogntoget kom til rundkørslen ved Kaserne Parkvej mistede føreren, en 63-årig mand fra Rumænien, herredømmet over lastbilen, så den væltede om på højre side i udmundingen til Østre Ringvej. Føreren kom ikke til skade, men lastbilen blev beskadiget ved uheldet og lækkede olie/diesel. Brandvæsnet blev tilkaldt til at fjerne den lækkede olie. Politiet afspærrede vejen omkring uheldet, så lyskrydset lige syd for Vestmotorvejen og rundkørslen ved Køgevej blev begge spærret, mens der blev ryddet op. Busruter forbi stedet blev omlagt.Lastbilen var fyldt med kød, som skulle afhentes på stedet af slagteriet. Falck blev tilkaldt til bugsere lastbilen væk. Omkring kl. 13.47 blev 2.vognbane åbnet for trafik, mens 1. vognbane blev spærret af en skiltevogn. Først kl.17.49 var lastbilen tømt og flyttet, så trafikken igen kunne køre forbi i begge vognbaner.
Spirituskørsel – Helsingevej, Gørlev Sj. –Kalundborg
Kl. 18.20 sigtede og anholdt politiet en 58-årig mand fra Regstrup, for spirituskørsel i en personbil ad Helsingevej ud for Kirke Helsinge. Han fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt. Politiet afventer nu resultatet af blodprøven, hvorefter han vil høre mere i sagen.Patrulje opdagede brand i container – Klosterparkvej, Kalundborg
Kl. 23.00 kørte en hundepatrulje i Kalundborg, da betjentene så en container, som var kørt ud på cykelstien foran en daginstitution. Containeren var forsøgt antændt, men der var ingen ild. Patruljen var kørt forbi fem minutter før, hvor containeren ikke havde stået der. Der lugtede af benzin i containeren, hvor der også lå en plasticdunk og en handske. Patruljen afsøgte området med hund, men fandt ikke frem til nogen personer. Politiet tilkaldte brandvæsnet, som sprøjtede skum i containeren, så det brandbare væske ikke kunne antændes. Politiet optog rapport i sagen.Vidner, som har bemærket personer omkring containeren eller som i øvrigt har oplysninger i sagen bedes kontakte politiet på tlf. 114.