Ringsted er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
IngenIndbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Skolelodden, Bjerge by, Store FugledeGl. Skovvej, Søby, Vipperød
Skolevænget, Knabstrup, Mørkøv
Indbrud i fritids-/sommerhus:
IngenIndbrud i skole og institutioner mv.:
Ingen12-årig cyklist ramt i højresving – Kong Valdemars Vej, Roskilde
Kl. 07.56 skete et uheld i krydset ved Røde Port. Her blev en 12-årig pige fra Roskilde ramt af en bil, som svingede til højre ad Kong Valdemarsvej. Pigen kom cyklende igennem røde port og skulle lige ud i krydset. Bilen, som blev ført af en 53-årig kvinde fra København kørte i samme retning, men skulle dreje i krydset. Bilisten havde holdt for rødt i krydset, og satte i gang for at svinge til højre. Her overså hun cyklisten, som blev ramt og kom ind under bilen.Politi og ambulance blev sendt til stedet, hvor den 12-årige pige blev kørt til sygehuset til behandling. Hendes tilstand var ikke kritisk, men hun pådrog sig brud på ben og overkrop. Cyklisten bar cykelhjelm og fik ikke hovedskader. Bilisten slap fra uheldet uden fysiske skader. Krydset var afspærret mens politi og redning arbejdede på stedet. Politiet optog rapport, som skal belyse omstændighederne omkring uheldet.
Uheld i rundkørsel– Næstvedvej/Ahorn Alle/Bragesvej – Ringsted
kl. 07.56 skete et sammenstød imellem en bil og en knallert i en rundkørsel. Bilen, som blev ført af en 56-årig kvinde fra Rude, kørte ad Næstvedvej og skulle videre lige ud. Hun kørte derfor ud af 2. afkørsel i rundkørslen, men overså en 16-årig ung kvinde på knallert, som kørte i rundkørslen. Knallerten kom fra Bragesvej og skulle videre ad Ahorn Allé.Bilen påkørte knallerten, så den væltede og den 16-årige slog sig, men ingen personer kom til skade ved uheldet. Politiet optog rapport om vigepligtsuheldet.
Lastbil påkørte skiltevogn – Vestmotorvejen, Ringsted
Kl. 11.54 påkørte en lastbilchauffør en skiltevogn, som holdt stille i nødsporet på Vestmotorvejen. Lastbilen kørte ind i skiltevognen, så der skete store skader på køretøjerne. Politi og ambulance blev sendt til stedet, men ingen personer var kommet til skade. En betjent med ekspertise inden for tungvognskontrol blev tilkaldt og gennemgik lastbilen og tachografen (fartskriveren), men der blev ikke fundet nogen fejl eller færdselslovsovertrædelser. Politiet optog rapport om uheldet, og en ny skiltevogn blev tilkaldt til at regulere trafikken.Solouheld – Holbækvej, Syvendekøb, Mørkøv – Holbæk
Kl. 11.57 skete et solouheld, da en 80-årig mand fra Mørkøv fik et ildebefindende og kørte i grøften på modsatte side af vejen i forbindelse med, at vejen svingede til højre. Politi, ambulance og lægehelikopter blev sendt til stedet, hvor den 80-årige blev tilset. Han var vågen og var ikke kommet til skade ved uheldet. Han blev kørt til sygehuset i ambulance til kontrol. Bilen ramte ikke noget på sin vej i grøften. Politiet registrerede uheldet.Tyveri fra elektronikforretning – Stenhusvej, Holbæk
Kl. 15.52 anmeldte personalet i Elgiganten i Holbæk Megacenter, at et par i forening havde stjålet et par Apple Airpods til en værdi af ca. 2000 kr. Parret var kommet ind i forretningen sammen med deres tre børn. Kvinden holdt øje med personalet, mens manden havde fandt en kniv i køkkenafdelingen, som han brugte til at opbryde den sikringskasse, som sættet med Airpods lå i. Herefter lykkedes det parret at få kassen med Airpods uset igennem kasselinjen, hvorefter de blev tilbageholdt af personalet.En patrulje blev sendt til stedet, hvor de kortvarigt anholdt to 31-årige, en mand og en kvinde fra Brabrand ved Århus. De blev sigtet for butikstyveri i forening og afhørt til sagen, hvorefter de blev løsladt. Kassen med Airpods blev leveret tilbage til butikken, som derfor ikke havde et erstatningskrav. De sigtede kan begge forvente at høre mere fra politiet i sagen. Patruljen skrev desuden en orientering til de sociale myndigheder i forhold til parrets børn, som var til stede ved episoden.