Ringsted er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Havnegade, Nykøbing Sj.Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Blågårdsvænget, GreveIndbrud i fritids-/sommerhus:
IngenIndbrud i skole og institutioner mv.:
IngenCyklist ramt i rundkørsel – Ringstedvej, Holbæk
Kl. 08.41 stødte en bil sammen med en cyklist i rundkørslen på Ringstedvej ved afkørsel 19 fra Holbækmotorvejen. Bilisten, en 63-årig mand fra Asnæs kørte fra Holbækmotorvejen og ind i rundkørslen, hvor han blev blændet af solen og overså cyklisten, en 83-årig mand fra Holbæk, som væltede ved påkørslen. Uheldet skabte kortvarigt kø på stedet, men vejen blev hurtigt genåbnet. Cyklisten anvendte cykelhjelm og slap fra uheldet med knubs, men blev kørt til tjek på sygehuset. Politiet optog rapport i sagen om vigepligtsforseelsen.Uheld under overhaling – Odsherredvej/Gl. Nykøbingvej, Nørre-Asmindrup – Odsherred
Kl. 09.10 skete et færdselsuheld mellem to biler på Odsherredvej, da en 62-årig kvinde fra Fårevejle kørte ad Odsherredvej mod nord og skulle svinge til venstre ad Gl. Nykøbingvej. Bagfra kom en 65-årig mand fra Svebølle som i det samme var ved at overhale en traktor og herefter den 62-årige. Den svingende bil påkørte den overhalende bil, som blev ramt på højre side. Begge biler kunne køre ind til siden efter uheldet, og ingen personer kom til skade. Politiet optog rapport i sagen, for at belyse omstændighederne ved uheldet og herunder afklare, hvem som kan stilles til ansvar for, at det skete.Spirituskørsel – Bytoften, Grevinge – Odsherred
Kl. 13.59 standsede en politipatrulje en personbil for at lave en rutinemæssig kontrol. Føreren, en 29-årig mand fra Letland, med adresse i Danmark, var tydeligt påvirket af spiritus og frakendt førerretten i en tidligere sag om spirituskørsel. Han ønskede ikke at medvirke i en alkometertest, så han blev anholdt, sigtet og kørt til sygehuset for at få udtaget en blodprøve. Den anholdte havde en adfærd som gjorde, at politiet sendte endnu en patrulje til at assistere med blodprøveudtagelsen. Den 29-årige fik udtaget blod uden det gav anledning til dramatik, hvorefter han blev løsladt. Ejeren af bilen blev sigtet for at overlade førerretten til en person uden kørekort. Politiet afventer nu resultatet af blodprøven, som skal vise om den 29-åriges promille var højere end det tilladte. De kan begge forvente at høre mere fra politiet i sagen.To uheld på Allehelgensgade inden for kort tid– Roskilde
Bredgade/AllehelgensgadeKl. 10.30 skete et sammenstød i lyskrydset Bredgade/Allehelgensgade mellem to biler. En 80-årig kvinde fra Havdrup kørte ad Allehelgensgade mod nord, hvor hun stødte sammen med en 29-årig mand fra Næstved som kørte ind i krydset ad Bredgade mod øst. Kollisionen skete midt i krydset, så vejen blev spærret og busruter måtte omlægges. Efter en god time blev bilerne fjernet, og trafikken kunne igen passere på stedet. Ingen personer kom til skade ved sammenstødet. Politiet optog rapport i sagen, for at klarlægge, hvem som havde rødt lys i deres kørselsretning og dermed kan stilles til ansvar for at ulykken skete.
Jernbanegade/Allehelgensgade
Kl. 15.30 blev en 15-årig ung mand fra Roskilde, som kørte på et el-løbehjul, påkørt af en bilist i krydset Jernbanegade/ Allehelgensgade. Bilisten, en 85-årig mand fra Roskilde, kørte ad Jernbanegade, hvor han skulle svinge til venstre ad Allehelgensgade. Den 85-årige overså den 15-årige på el-løbehjulet, som skulle lige ud i krydset ad Jernbanegade mod vest. Sammenstødet skete ved lav hastighed, og den 15-årige kom ikke til skade ved uheldet. Poltiet optog rapport i sagen, da der var mistanke om en vigepligtsforseelse.