Politiet modtog en anmeldelse om overfaldet kl. 15.10. Gerningsmanden forlod stedet i en lyseblå Toyota Aygo. Den forurettede blev bragt til sygehuset med helikopter og er kommet alvorligt til skade.
Politiet var talstærkt til stede i området, men gerningsmanden er fortsat på fri fod. Han beskrives som en mand, 175-180 cm høj, lys i huden, med kort hår og skæg omkring hagen. Gerningsmanden er dansktalende og var iført en lys t-shirt med blodpletter på samt brune cargo-shorts.
Sagen er under efterforskning, og politiet hører gerne fra personer, som har oplysninger i sagen. Kontakt politiet på telefon 114.