Kl. 14.00 anmeldte en kvinde i 60'erne et forsøg på bedrageri i Ringsted. Kvinden blev ringet op af en person, der præsenterede sig som Jens Madsen, sikkerhedschef hos Nordea. Manden oplyste, at kvindens dankort var blevet misbrugt, og at der var blevet overført 9000 kr. til en konto i Spanien.
Manden sagde, at en medarbejder ville komme og afhente kvindens kort. Kort tid efter dukkede en person op på kvindens adresse og bad om at få udleveret kvindens dankort. Kvinden bad om dokumentation for, at manden var ansat i Nordea, men manden kunne ikke fremvise nogen form for dokumentation. Kvinden bad derefter manden om at forlade stedet, hvilket han gjorde og kørte væk i en lille bil.
Manden beskrives som: Mand, 30-35 år, 165 cm høj, almindelig af bygning, brun i huden, med kort sort hår og iført briller. Han var iført en armygrøn t-shirt med rødt og hvidt LEVIS logo og sandfarvede khaki shorts. Bilen, han kørte i, var turkis.