Fodgænger ramt af varebil i rundkørslen Klosterparks Alle – Kloster Center

Profilbillede
dato

Kl. 13.18 rykkede politiet ud til rundkørslen Klosterparks Alle – Kloster Center, hvor en fodgænger var blevet ramt af en varebil, hvis fører havde undladt at standse og deltage i de foranstaltninger, som sammenstødet gav anledning til. Ingen var kommet til skade.

Politiet fik afhørt fodgængeren, som var en 50-årig mand fra Ringsted. Han var gået ud i fodgængerfeltet ved rundkørslen, men blevet ramt på skulderen af en varebil, der med lav hastighed kørte hen over fodgængerfeltet på vej ind i rundkørslen. Varebilen forsvandt efterfølgende fra stedet.

Ud fra fodgængerens oplysninger om varebilen fik politiet efterfølgende kontakt til føreren, som var en 27-årig mand fra Jyllinge. Han bekræftede at have været fører af varebilen og afgav forklaring til politiet om hændelsesforløbet.

Politiet har optaget rapport om sammenstødet for at få klarlagt de nærmere detaljer, herunder hvorvidt der måtte foreligge en overtrædelse af færdselsloven i forbindelse med de to parters adfærd ved fodgængerfeltet ved rundkørslen.
Kilde: Politiets Døgnrapport