I går eftermiddags blev der anmeldt otte nye sager om bedrageri mod ældre i Ringsted, Odsherred og Roskilde. Fem af disse sager fandt sted i Ringsted, hvor en mand udgav sig for at være fra banken og advarede de ældre om, at der blev hævet penge fra deres konti. I nogle tilfælde præsenterede han sig som "sikkerhedschefen".
Gerningsmanden dukkede op hjemme hos de ældre og overtalte dem til at udlevere kort, koder, kontanter og smykker. I Ringsted lykkedes det ham at hæve penge i fire tilfælde med beløb mellem 10.000-30.000 kr. Et ægtepar blev desuden overtalt til at udlevere 48.000 kr i kontanter.
Gerningsmanden i Ringsted beskrives som en høj og kraftig mand på omkring 40 år, 180-190 cm høj, lys i huden, med brunt kort hår, iført mørk hættetrøje og mørke bukser. De ældre ofre er i alderen 63-93 år, og det anbefales at få udeladt nummer for at undgå at blive fundet af bedragerne.