Kl. 13.24 kom der melding om et færdselsuheld på Vestmotorvejen ved Ringsted. Tre biler, som alle var på vej mod vest, var involveret i uheldet.
De to forreste biler nåede at standse, men den tredje bil kunne ikke standse i tide og ramte den midterste bil, som derefter blev skubbet op i den forreste bil. Dette resulterede i kødannelse på motorvejen.
To personer blev kørt til undersøgelse på skadestuen. Motorvejen var kortvarigt lukket, mens der blev ryddet op efter uheldet.