Flere steder i politikredsen, herunder Ringsted, har oplevet tyverier af el-værktøj, redskaber og byggematerialer siden i fredags. Indbruddene er sket mellem fredag eftermiddag og mandag morgen.
I Høm ved Ringsted blev der stjålet el-værktøj fra et værkstedsrum ved en kirke. Der har også været indbrud i et værkstedsrum ved en kirke i Kimmerslev ved Borup, men her manglede der umiddelbart ikke noget.