Døgnrapporten i Ringsted: onsdag den 8. september

Profilbillede
dato

Ringsted er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Døgnets anmeldelser vedrørende:


Indbrud i virksomhed/forretninger:

Gjorslevvej, Holtug, Store-Heddinge

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Benløseparken, Benløse, Ringsted
Hedeboparken, Roskilde

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

Tyveri fra køretøjer:

Toldbodvej, Rørvig
Holmevænget, Gundsømagle, Roskilde

Den mobile politistation kommer til Solrød Idrætscenter – Solrød Strand

Torsdag kommer den mobile politistation til Solrød i anledning af samarbejdet mellem politiet, Solrød Kommune og Bo Trygt om at nedbringe antallet af indbrud og øge trygheden i kommunen. Besøget er led i partnerskabsaftalen, der blev indgået i marts i år, som skal styrke samarbejdet omkring forebyggelse af indbrud i privat beboelse i Solrød.

Den mobile politistation bliver stillet op ved: Solrød Idrætscenter, Tingsryds Allé 27, Solrød Strand torsdag d. 9. september mellem kl. 15.00-18.00.

Kig forbi til en snak om indbrudsforebyggelse, eller hvad der fylder hos dig. Til stede er politipersonale, en civil forebyggelsesmedarbejder fra politiet og en forebyggelsesekspert fra Bo Trygt.

Gasudslip undersøges som arbejdsulykke – Bryggerbakken, Ågerup, Roskilde

Kl. 11.43 blev en gasledning gravet over i forbindelse med et kloakarbejde på Bryggerbakken i Ågerup, så der skete et større gasudslip. Politi og brandvæsen kørte til stedet, hvor alle forbehold blev taget for at sikre at ingen kom noget til. Et plejecenter på Gundsølillevej blev evakueret, da vinden blæste i retning mod plejehjemmet, som ligger lige over for det sted, hvor ledningsbruddet skete. Personale og 29 beboere blev flyttet i sikkerhed på Ågerup Bibliotek, som er beliggende uden for den krævede sikkerhedsradius. Efter ca. 45 min blev der sat en klemme på gas-ledningen og udslippet standset. Efter en grundig udluftning kunne plejehjemmets beboere og personalet igen vende retur.

Gundsølillevej var afspærret i lidt over en time, mens redningsberedskabet arbejdede på stedet og busruter forbi stedet blev omlagt. Ingen meldes at være kommet noget til i forbindelse med gasudslippet. Politiet underrettede Arbejdstilsynet om sagen, som nu vil se nærmere på, om der er sket brud på arbejdsmiljøloven i forbindelse med udslippet.

Brand i bil – Vibevej, Køge

Kl. 16.31 kom et alarm opkald om brand i en bil, der holdt på Vibevej i Køge. Politi og brandvæsen kørte til stedet, hvor ilden blev slukket før den spredte sig til andet. Bilen udbrændte helt, og ingen person kom noget til ved branden. Bilens ejer opholdt sig ikke langt fra den parkerede bil og hørte et brag da branden startede.

Politiet undersøger nu branden nærmere, da der ikke var en naturlig forklaring på, hvorfor den opstod. Vidner som har set person omkring bilen før eller efter den brændte og som har oplysninger i sagen bedes kontakte politiet på tlf. 114.

Lastbil påkørte lysstander – Lyngvej, Køge

Kl. 20.25 anmeldte en bilist, at hun kørte bag en lastbil på Køge Bugt Motorvejen mod nord. Lastbilen kørte af motorvejen og svingede til venstre ad Lyngvej, hvor lastbilens bagende svingede ind i en lystmast som væltede ud over vejen. Lastbilen standsede ikke efter påkørslen, men fortsatte videre ad Lyngvej.

En patrulje og en skiltevogn blev sendt til stedet for at lede trafikken sikkert uden om den væltede lysmast. Omkring kl. 22.25 var lysmasten fjernet og lyssignalet genetableret. Politiet efterforsker nu sagen for at finde frem til den lastbilchauffør, der kørte ind i lystmasten, men har fået gode oplysninger fra vidner på stedet at arbejde med.

Brand i togvogn – Vig Stationsvej, Vig, Odsherred

Kl. 17.59 kørte politi og brandvæsen til brand i en togvogn på Vig Station. Alle passagerer var kommet ud af toget, og der blev sendt en ambulance og en akutbil til stedet, hvis der skulle blive behov. Der havde været en del røgudvikling i togvognen, men ingen synlige flammer. Ingen personer havde behov for at blive tilset i ambulancen. Brandvæsnet fik kontrol over røgen, som ikke nåedes at udvikle sig til ild. Politiet undersøgte årsagen til røgudviklingen, der viste at der var tale om en kortslutning i en el-installation. Havarikommissionen blev orienteret, men fandt ikke grundlag for at undersøge sagen nærmere.

Lastbil påkørte lysstander – Lyngvej, Køge

Kl. 20.25 anmeldte en bilist, at hun kørte bag en lastbil på Køge Bugt Motorvejen mod nord. Lastbilen kørte af motorvejen og svingede til venstre ad Lyngvej, hvor lastbilens bagende svingede ind i en lystmast som væltede ud over vejen. Lastbilen standsede ikke efter påkørslen, men fortsatte videre ad Lyngvej.

En patrulje og en skiltevogn blev sendt til stedet for at lede trafikken sikkert uden om den væltede lysmast. Omkring kl. 22.25 var lysmasten fjernet og lyssignalet genetableret. Politiet efterforsker nu sagen for at finde frem til den lastbilchauffør, der kørte ind i lystmasten, men har fået gode oplysninger fra vidner på stedet at arbejde med.

Fire narkokørsler – Lejre Roskilde, Ringsted og Køge

kl. 14.55 bemærkede en politipatrulje en bilist, som kørte uden sikkerhedssele. Bilen blev standset på Bygaden i Kirke-Hyllinge, Lejre. Det viste sig at føreren, en 33-årig mand fra lokalområdet, var blevet frakendt sin førerret i en tidligere sag om narkokørsel. Han blev testet med narkometeret, som viste at han også ved dagens kontrol var påvirket af stoffer. Den 33-årige blev derfor anholdt, sigtet for kørsel i frakendelsestiden, uden sikkerhedssele i påvirket tilstand. Bilens ejer blev sigtet for at overlade sin bil en person uden gyldigt kørekort.

kl.16.55 kørte en patrulje ved Risø på Frederiksborgvej i Roskilde. En bilist blev rutinemæssigt bragt til standsning, hvor det viste sig at føreren, en 38-årig mand fra Roskilde, var påvirket af hash. Han erkendte at have røget hash dagen før, så han blev anholdt, sigtet og taget med til en blodprøveudtagelse. Bilen blev ransaget, men betjentene fandt intet ulovligt i køretøjet.

Kl. 18.00 blev en 25-årig mand fra Kolding standset på Østre Ringvej i Ringsted i en rutinekontrol. En test med narkometeret viste positiv for amfetamin, hvilket den 25-årige nægtede at have indtaget. Han blev anholdt, sigtet for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer og taget med til en blodprøveudtagelse. Når politiet får resultatet af blodprøven vil det blive klarlagt, om den 25-årige havde indtaget stoffer eller medicin som ikke var blevet udstedt til ham via en lægeordineret recept.

Kl. 22.45 standsede politiet en 27-årig kvinde fra Viby Sj. i en personbil på Søndre Centervej i Køge. Hun erkendte at have indtaget euforiserende stoffer forud for kørslen, hvilket blev bekræftet ved en test med narkometeret. Hun blev sigtet, anholdt og sat i patruljebilen for at blive kørt til en blodprøveudtagelse på sygehuset.

Alle de anholdte blev løsladt efter blodprøveudtagelserne, og nu venter politiet på resultatet, hvorefter de sigtede vil få besked om sagens videre gang.

Motorbrand i kassebil – Holbækvej, Vig – Odsherred

Kl. 22.30 kom et alarmopkald om brand i en kassebil, der kørte på Holbækvej i Vig. Branden var opstået i motorrummet, og der var ingen melding om fare for personer eller for at ilden kunne sprede sig. Brandvæsnet slukkede ilden, og der var ikke behov for politiet på stedet.


Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Midt- og Vestsjællands Politi.
Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi