Butikstyv vendte tilbage og blev anholdt i Ringsted

Profilbillede
dato

En kvinde blev mandag eftermiddag kl. 15.54 tilbageholdt af personalet i en tøjbutik på Klosterparks Alle i Ringsted, efter hun vendte tilbage til stedet, hvor hun havde begået butikstyveri dagen før.

Butikstyveriet fandt sted lørdag kl. 16.23, hvor kvinden sammen med en endnu ukendt mand stjal mærkevaretøj til en værdi af 6264 kr. Personalet opdagede tyveriet ved hjælp af butikkens videoovervågning.

Den 31-årige kvinde, der er fra Rumænien, blev anholdt af politiet og sigtet for butikstyveri. Efter anholdelsen blev hun taget med på politistationen for at få taget fingeraftryk og foto i henhold til udlændingeloven. Kvinden vil blive fremstillet i grundlovsforhør mandag med begæring om varetægtsfængsling.

Kilde: Politiets Døgnrapport