Bil stødte sammen med el-løbehjul

dato

Kl. 07.09 mandag morgen skete et uheld på Kaserne Parkvej, da en bilist skulle svinge til venstre ved Lavetten. Den 57-årige kvinde fra Ringsted kørte mod øst, men holdt stille og orienterede sig for at svinge. Da hun kørte frem ramte hun en 24-årig kvinde på et el-løbehjul, som hun havde overset. Løbehjulet kørte i modsatte retning på Kaserne Parkvej mod vest.

Føreren af løbehjulet røg op i bilens forrude og slog sig. Politi og ambulance kørte til stedet, hvor den 24-årige kvinde blev tilset. Hun var ikke kommet noget alvorligt til, men bilen og løbehjulet fik skader. Politiet optog rapport om uheldet.

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi