Kl. 17.47 anmeldte en 69-årig kvinde fra Ringsted, at hun var blevet forsøgt svindlet. En mand havde kontaktet kvinden telefonisk og udgivet sig for at være fra politiets Nationale enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).
Manden forklarede, at politiet havde standset et køretøj, hvor der blev fundet lånedokumenter med den 69-årige kvindes navn. Han påstod, at han som politimand var i færd med at standse svindlen, og oplyste både sit tjenestenummer og et sagsnummer på den påståede svindelsag.
Herefter forklarede manden, at han ville viderestille kvinden til banken. Kvinden svarede, at hun nok selv skulle kontakte sin bank, hvilket fik manden i røret til straks at afbryde opkaldet.
Kvinden alarmerede efterfølgende politiet om hændelsen.