Politiet standsede en personbil på Sørupvej i Ringsted kl. 20.04, hvor føreren blev identificeret som en 50-årig mand fra Ringsted. Der opstod mistanke om, at manden havde indtaget for meget alkohol.
En alkometertest bekræftede mistanken, og føreren blev derfor sigtet for spirituskørsel. Han blev efterfølgende medtaget til udtagning af en blodprøve.