26-årig anholdt for vanvidskørsel på knallert i Ringsted

dato

En patrulje standsede kl. 23.11 en knallert på Køgevej i Ringsted. Knallerten blev ført af en 26-årig mand fra Ringsted, som blev sigtet og anholdt.

En udåndingsprøve viste, at manden havde en promille på over 2,0, hvilket falder ind under bestemmelserne om vanvidsbilisme. Som følge heraf fik den 26-årige administrativt inddraget sit kørekort, og hans knallert blev beslaglagt på stedet.

Manden fik udtaget en blodprøve til sagen, som afgøres på et senere tidspunkt.

Kilde: Politiets Døgnrapport