Under en kontrol i nattelivet, der fandt sted i blandt andet Ringsted, blev to mænd observeret kl. 23.05 ved en tankstation i byen. De var i færd med at vaske og rengøre en bil på "puslepladsen".
Betjentene bemærkede, at den ene mand, en 23-årig fra Ringsted, var i gang med at smuldre hash ned i en mixerbakke. Ved en efterfølgende visitation blev han fundet i besiddelse af yderligere hash i sin bæltetaske. I alt vejede hashen 4,24 gram.
Den 23-årige mand blev sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer. Den anden mand havde intet ulovligt på sig.