22-årig lokal mand anholdt for hærværk i Ringsted

dato

En kiosk på Fredensvej i Ringsted blev natten til torsdag udsat for hærværk. Politiet blev tilkaldt kl. 03.33, hvor en mand var i færd med at begå hærværk på stedet. Ved patruljens ankomst forsøgte manden at stikke af, men politiet fik hurtigt løbet ham op.

Den 22-årige lokale mand havde brækket kasseapparatet op i et forsøg på at berige sig. Derudover havde han også forøvet hærværk mod et nærliggende pizzeria. Politiet formoder, at manden også står bag et røveri mod kiosken aftenen før.

Den anholdte forventes at blive fremstillet i grundlovsforhør senere torsdag.

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi