Valdemar Atterdag - Kongen der genrejste Danmark

Valdemar Atterdag (ca. 1320–1375) var dansk middelalderkonge og regent i 35 år – fra 1340 til sin død. Han overtog et rige, der i 8 år havde været uden kongelig magt og pantsat til holstenske kreditorer, og efterlod det samlet og styrket. Hans datter grundlagde siden Kalmarunionen. Hans tilknytning til Ringsteds kongelige arv går via det dynasti, han tilhørte: Jellingdynastiet, hvis konger i generationer lod sig begrave i Sct. Bendts Kirke.

Hvorfor hedder han Valdemar Atterdag?

Valdemar Atterdag (ca. 1320-1375) var dansk konge fra 1340 til sin død. Hans tilnavn menes at referere til en ny dag eller genoprejsning, men ingen samtidige kilder bekræfter den præcise betydning.

Tilnavnet går tilbage til enten plattysk Ter Taghe - med betydningen 'hvilke tider vi lever i' - eller det danske udtryk 'atter en dag'. Han er også kendt som Valdemar 4. eller Valdemar IV Atterdag. Danmarkshistorien.lex.dk fastslår eksplicit, at nogen sikker viden om, hvad tilnavnet betyder, har vi ikke.

Valdemar voksede op ved kejser Ludvig af Bayerns hof fra ca. 1326 og talte flydende plattysk, hvilket gør den plattyske fortolkning sproghistorisk plausibel. En tredje tolkning, som VisitNyborg gengiver på engelsk, oversætter navnet til 'Return of the Day' - en folkeetymologisk læsning, der peger på genoprejsning. Alle tre fortolkninger er rekonstruktioner; ingen kan verificeres ud fra samtidige skriftlige kilder.

Tilnavnet er med sikkerhed samtidigt med kongen selv. At det siden er blevet læst som et symbol på hans genopbygning af Danmark, er forståeligt - men det er eftertidens tolkning, ikke en dokumenteret intention.

Hvad er Valdemar Atterdag mest kendt for?

Valdemar Atterdag huskes først og fremmest for gensamlingen af det danske rige efter den kongeløse tid 1332-1340, hvor landet lå pantsat til holstenske grever. Han begyndte med kontrol over kun den nordligste del af Nørrejylland og generobrede resten dels via diplomati, dels via direkte krigsførelse. De årlige rigsmøder fik navnet 'Danehof' ved mødet i Nyborg i 1354.

For at indløse Nørrejylland betalte han 35.000 mark sølv ifølge aftalen i Spandau den 22. april 1340. I 1360 vedtog han Landefredsforordningen på Danehof i Kalundborg - en herskerkontrakt, som Danmarkshistorien.lex.dk beskriver som en aftale om kongemagtens og befolkningens gensidige forpligtelser, hvilket adskiller den fra en traditionel håndfæstning.

Under hans regeringstid hærgede Den Sorte Død Danmark 1348–1350. Ca. 40-60 procent af befolkningen døde. Valdemar udnyttede pestens eftervirkninger - affolkede landejendomme, svækkede stormænd - til at konsolidere kongemagten. Svenske historikere gav ham tilnavnet 'Den Onde' for hans metoder på Gotland, mens han andre steder omtales som én af historiens mest folkekære danske konger. Begge vurderinger har belæg; de afhænger af perspektivet.

Ringsteds kongelige tradition lå fast i Valdemars dynastiske selvforståelse. Knud Lavard, helgenkongen, der er begravet i Sct. Bendts Kirke, var et af de dynastiske ankerpunkter, Valdemarslægten byggede sin legitimitet på. Valdemar den Store, der regerede 1157-1182, og hans sønnedattersøn Valdemar Sejr, der regerede 1202-1241, var begge begravet i Ringsted - to af de forgængere, Valdemar Atterdag arvede sin kongetitel fra.

Hvem var Valdemar Atterdags familie og børn?

Valdemar Atterdag giftede sig i 1340 med Dronning Helvig, datter af hertug Erik 2. af Slesvig. Ægteskabet gav ham straks en fjerdedel af Nørrejylland som medgift og hjalp dermed med at finansiere rigets genopbygning. Parret fik seks børn, men kun ét overlevede faderen: Margrete 1. (1353–1412).

Børnene var: Christoffer (1341-1363), der nåede voksen alder, men døde 1363 under konflikten med Hansestæderne; Margrethe (1345-1350), der døde som barn; Ingeborg (1347-ca. 1370), gift med hertug Henrik af Mecklenburg; Katrine (f. 1349, død som lille); Valdemar (f. 1350, død som lille); og endelig Margrete 1. Helvig er afbildet på et kalkmaleri i Sankt Peders Kirke i Næstved, malet kort efter kongens død.

Margrete 1. giftede sig med Håkon 6. af Norge og Sverige. Via hende og hendes søn Oluf 2. fortsatte Valdemar Atterdags dynastiske arv. Dronning Dagmar, der ligesom Helvig var gift ind i det danske kongehus og begravet i Ringsted, er et eksempel på den kongelige kvindeskæbne knyttet til Sct. Bendts Kirke. Helvig stod i samme tradition, selv om hun ikke er begravet dér.

Hvorfor angreb Valdemar Atterdag Gotland?

Gotland-angrebet udsprang af øens strategiske og økonomiske værdi: Visby var en af datidens mest velhavende handelsbyer, domineret af tyske købmænd, der handlede med Rusland, og den, der kontrollerede Gotland, kontrollerede et centralt knudepunkt i Østersøhandelen. Valdemar erobrede øen i 1361 efter Slaget ved Visby, og Gotland forblev dansk til 1645.

Plyndringen af Visby var hård. Tusindvis af dårligt udrustede bønder blev nedslået uden for bymurene, og brandskattelsen af byen udløste en voldsom reaktion fra Hanseforbundet. Valdemar modtog 77 krigserklæringer i Vordingborg. Han lod i 1362 bygge Gåsetårnet i Vordingborg og satte en forgyldt gås på toppen.

Krigen endte med Stralsundfreden den 24. maj 1370. Valdemar måtte give hansestæderne kontrol over de skånske kystslotte og Skånemarkedet i 15 år - frem til 1385 - og hansestæderne fik tilmed ret til at godkende valget af hans efterfølger. Freden blev forhandlet af det danske rigsråd, ikke af Valdemar selv.

Til sammenligning: Valdemar Sejr, der regerede 200 år tidligere, havde erobret Estland og udvidet riget østpå. Valdemar Atterdag solgte netop Estland til Den Tyske Orden for 19.000 mark sølv i 1346 for at finansiere panteindløsningen af de danske landsdele. Kortsigtede salg finansierede den langsigtede gensamling.

Hvordan døde Valdemar Atterdag, og hvem blev konge efter ham?

Valdemar Atterdag døde den 24. oktober 1375 på Gurre Slot nær Helsingør. Dødsmåden er ikke præcist dokumenteret i de historiske kilder - hverken Danmarkshistorien.lex.dk eller andre centrale referencer angiver en konkret årsag. Han efterlod ingen mandlig arving.

Hans efterfølger på tronen blev Oluf 2., søn af datteren Margrete 1. og den norske konge Håkon 6. af Norge. Successionen var kompliceret af Stralsundfredens bestemmelse om, at hansestæderne havde ret til at godkende valget af ny dansk konge, hvilket direkte påvirkede overgangen. Oluf 2. regerede som Danmarks og Norges konge fra 1376 til sin tidlige død i 1387.

Margrete 1. overtog derefter reelt magten og skabte grundlaget for Kalmarunionen i 1397. Det dynastiske skifte fra Valdemar Atterdag til Kalmarunionen tog kun 22 år, fordi Valdemar mod alle odds havde efterladt et samlet rige. Hans første begravelse fandt sted i Vordingborg. Omkring 1377 lod Margrete 1. faderens kiste flytte til Sorø Klosterkirke, hvor han hviler i dag.

Hvad er Valdemar Atterdags forbindelse til Ringsted?

Valdemar Atterdags forbindelse til Ringsted er dynastisk: Sct. Bendts Kirke var kongelig begravelseskirke for Jellingdynastiet frem til 1330 - kun ti år inden han besteg tronen. Hans forfædre, herunder Knud Lavard, Valdemar den Store og Valdemar Sejr, er begravet dér.

Ingen historisk kilde dokumenterer, at Valdemar Atterdag selv besøgte Ringsted eller brugte Sct. Bendts Kirke aktivt under sin regeringstid. Han tilhørte den kongeslægt, der i generationer lod sig begrave dér, og Ringsteds rolle som Sjællands historiske magtcentrum var et fundament, hans kongetitel hvilede på.

Valdemar Atterdag er i dag begravet i Sorø Klosterkirke, hvortil Margrete 1. lod hans kiste flytte ca. 1377 fra den oprindelige begravelse i Vordingborg. Hans sarkofag befinder sig fortsat i Sorø, selv om udsmykningen ifølge Danmarkshistorien er gået til grunde. Graven endte i Sorø frem for Ringsted fordi Sct. Bendts Kirkes rolle som kongelig begravelseskirke var ophørt en generation tidligere.

Ringsteds identitet som kongeby hviler på netop den tradition Valdemar Atterdag arvede. Sct. Bendts Kirke, opført ca. 1160, rummer gravene over de konger, der formede det Danmark, han overtog i 1340 og genrejste over de følgende 35 år - herunder Knud den Store, der lagde grunden til det dynasti, Valdemar Atterdag selv tilhørte.

Udforsk Ringsteds samlede kongelige arv på Ringsted – Historie, kultur og seværdigheder.