Sct. Bendts Kirke i Ringsted – Danmarks kongelige gravkirke

Sct. Bendts Kirke er en romansk teglstenskirke fra ca. 1170, opkaldt efter Sankt Benedikt af Nursia. Kirken var kongelig gravkirke for Valdemarerne fra 1182 til ca. 1341 og rummer næstflest kongegrave i Danmark efter Roskilde Domkirke. Den kendes også som Sankt Bendts Kirke, Skt. Bendts Kirke og Ringsted Kirke.

Hvorfor hedder kirken Sct. Bendts, og hvem var Sct. Bendt?

Kirkens navn går tilbage til Sankt Benedikt af Nursia (ca. 480–547), grundlæggeren af benediktinerordenen og forfatter til den benediktinske regel. Sct. Bendt er den folkelige danske form af det latinske Benedictus, samme rod som det engelske Benedict og det tyske Benedikt. Benediktinermunkene, der drev Ringsted Kloster, dyrkede ham som ordenens fader, og hans navn satte sig fast i kirkens navn i løbet af middelalderen.

Det er ikke et navn kirken fik fra begyndelsen. Da kirken blev indviet i 1170, hed den 'Vor Frues og Hellig Knud Martyrs Kirke' — opkaldt efter Jomfru Maria og den netop helgenkårede Knud Lavard. Først senere i middelalderen skiftede kirken navn til Sankt Bendts, da klosteridentiteten og munkenes tilknytning til deres ordensstifter kom til at definere stedet. Navneskiftet afspejler sandsynligvis, at selve klosterinstitutionen i det lange løb satte sit præg på kirkens identitet frem for den helgenkårede Knud Lavard.

Benediktinermunkene kom til Ringsted fra klosteret i Odense senest i 1135, da Erik 2. Emune indkaldte dem for at fremme Knud Lavards helgenkult. Kirken bærer i dag munkeordenens grundlæggers navn frem for Knud Lavards, den kanoniserede helgen, der gav kirken dens første prestige.

Hvad er Sct. Bendts Kirkes historie som kongelig gravkirke?

Sct. Bendts Kirkes rolle som kongelig gravkirke går tilbage til 1131, da den dræbte Knud Lavard blev gravlagt på stedet. I 1161 igangsatte Valdemar den Store opførelsen af den nuværende teglstenskirke. Den Store Kirkefest den 25. juni 1170 markerede helgenkåringen af Knud Lavard og kroningen af Valdemars søn Knud 6. som syvårig — Danmarks første kongekroning foretaget af en ærkebiskop.

Valdemar den Store handlede ikke af ren fromhed. Ved at fremme faderens helgenstatus og rejse en monumental kirke over hans grav styrkede han sin gren af kongefamiliens legitimitet. Ærkebiskop Eskil af Lund modstod helgenkåringen i årevis; pavens opbakning i 1169 tvang ham til sidst til at efterkomme kravet. Kirkefesten i 1170 var et bevidst magtpolitisk arrangement med konstitutionel vægt.

Fra 1182 til ca. 1341 var kirken Valdemarernes foretrukne gravkirke. Sjællands Landsting — med lovgivende og dømmende funktioner — afholdtes i kirken fra 1584 til 1805, et spænd på over 220 år. En voldsom brand i 1241 lukkede kirken i 27 år; den genåbnede efter restaurering i 1268. En brand i 1806 ødelagde dele af de tilhørende klosterbygninger. Restaureringen 1900–1909 gav kirken det udseende, den har i dag.

Nyere forskning nuancerer den traditionelle datering: helgenkåringen og kirkefesten i 1170 fandt formentlig sted i en ældre frådstenskirke på stedet, ikke i den nuværende teglstenskirke. Teglstensbyggeriet dateres i nyere forskning til årtier omkring år 1200 — men kirken er stadig et af de tidligste og mest betydningsfulde teglstensbyggerier i Nordeuropa.

Hvem ligger begravet i Sct. Bendts Kirke?

Sct. Bendts Kirke rummer næstflest kongegrave i Danmark efter Roskilde Domkirke, fra perioden 1131 til ca. 1341. Her finder man Knud Lavard, Valdemar den Store, Valdemar Sejr, Dronning Dagmar og Erik Menved.

De vigtigste begravede i kirken er:

• Knud Lavard (d. 1131) — gravlagt i kirken efter sin drab og helgenkåret her i 1169/1170. Hans jordiske rester blev i 1170 lagt i et guldskrin; helgengraven er stadig i kirken.
• Valdemar den Store (d. 1182) — kirkens byggerherre, begravet med dronning Sophie øst for sin fars fødder.
• Knud 6. (d. 1202) — Valdemar den Stores ældste søn. Ved J.J.A. Worsaaes udgravning i 1855 målte han 1,88 m, den højeste af de udgravede konger.
• Valdemar Sejr (d. 1241) — begravet flankeret af begge sine dronninger. Valdemar Sejr målte 1,83 m ved udgravningen i 1855; Valdemar den Store målte 1,85 m.
• Dronning Dagmar af Bøhmen — begravet ved siden af Valdemar Sejr. I kirkens kongegrave fandtes i 1683 Dagmarkorset: et byzantinsk relikviekors i guld og emalje fra ca. år 1000, nu på Nationalmuseet. Nyere forskning påpeger at korset ikke med sikkerhed kan knyttes til Dagmar — det kan også have tilhørt Richiza, enke efter den svenske kong Erik 10. Knutsson.
• Berengaria af Portugal — Valdemar Sejrs anden dronning, begravet på den anden side af ham.
• Erik Plovpenning (d. 1250) — begravet i kirken.
• Erik Menved (d. 1319) med dronning Ingeborg — hans gravminde fra 1320, udført i belgisk kalksten med alabastansigter og messingplade, er det ældste bevarede gravminde i Danmark over en kristen dansk konge.

Kongegravene blev åbnet og systematisk undersøgt i 1855 under Frederik 7. ved arkæologen J.J.A. Worsaae. Kirkens samlede kongegrave spænder fra 1131 til ca. 1341 og rummer også den svenske kong Birger Magnusson og hans dronning.

Hvordan ser Sct. Bendts Kirke ud – og hvad gør arkitekturen særlig?

Sct. Bendts Kirkes arkitektur regnes som et af den romanske teglstensarkitekturs højdepunkter i Danmark. Kirken beskrives som Nordens ældste teglstenskirke og er en treskibet korskirke med fem apsisser i østenden og et tværskib der er mere end 40 meter bredt.

For en besøgende er det romanske udtryk tydeligt allerede ved indgangen: portalen er lav og massiv, og øjet skal vænne sig til det dæmpede lys der filtreres ind gennem de rundbuede vinduer i de tykke mure. Indenfor åbner skibet sig med en imponerende rumhøjde i hvælvingerne, mens de brede, lave proportioner giver en helt anden fornemmelse end en gotisk katedral — her er tyngde og ro frem for opstræb og lysbrud. Gulvet og væggene i det lange skib fører blikket direkte mod koret og alteret. Romansk arkitektur stræber ikke opad som gotikkens katedraler. Den er solid og forankret, og det mærkes fysisk i rummet.

Mange glaserede teglsten er brugt til indramning af vinduesåbninger og gesimser, hvilket giver facaden et rigt, dekorativt præg der adskiller kirken fra de mere spartanske cistercienserkirker. Sorø Klosterkirke har en beslægtet grundplan, men benediktinernes frihed fra cistercienserreglernes krav om enkelhed ses tydeligt i Sct. Bendts' ornamentik.

Indenfor venter kalkmalerierne. I korshvælvingen hænger malerier fra ca. 1300 med et monumentalt billede af Erik Plovpennings dramatiske død på Slien i 1250. Kalkmalerierne i korrundingen er lidt ældre og dateres til ca. 1268 — tilføjet i forbindelse med genindvielsen efter branden i 1241. En tagrytter over korsskæringen kom til ca. 1475. Kongefrise på korets sydvæg og dronningefrise på nordvæggen, altertavle, døbefont og prædikestol supplerer det historiske inventar. Forgængerkirken — en frådstenskirke fra ca. 1080 med et 29,5 m langt skib — lå på samme sted; dens rester blev fundet under restaureringen 1900–1909.

Hvornår har Sct. Bendts Kirke åbent – og hvordan besøger man kirken?

Sct. Bendts Kirke har åbent dagligt hele året: i vinterperioden (1. september–30. april) kl. 10–13 og i sommerperioden (1. maj–31. august) kl. 10–16. Kirken kan holde lukket i forbindelse med gudstjenester og kirkelige handlinger, og grupper bør altid aftale besøg på forhånd.

Kirken ligger i hjertet af Ringsted, bag byens rådhus ved torvet i den historiske bykerne. Adressen er Sct. Bendtsgade 9, 4100 Ringsted. Adgang til kirken er gratis for individuelle besøgende.

Museum Vestsjælland tilbyder organiserede rundvisninger til 60 kr. pr. deltager med et minimumsbeløb på 1.500 kr. Aften- og weekendbesøg koster 400 kr. ekstra. En rundvisning varer 1,5 time og beskriver kalkmalerierne og fortæller om Valdemar den Store, Absalon, Dagmar og Dannebrog. Priserne kan ændres — se aktuel information hos Museum Vestsjælland inden booking. Kontakt kirkekontoret på ringsted.sogn@km.dk eller tlf. +45 57611161.

Hvad tilbyder Sct. Bendts Kirke af gudstjenester, koncerter og arrangementer?

Sct. Bendts Kirke er rammen om gudstjenester, koncerter og kulturarrangementer i Ringsted Sogn. Sognet har mange aktiviteter for alle aldersgrupper og et rigt korliv.

Faste søndagsgudstjenester afholdes i kirken, og til jul og påske er der højtidsgudstjenester. Kirken bruges desuden til dåb, vielse og begravelse som aktiv sognekirke under Roskilde Stift. Den romanske akustik, tykke mure, hvælvede rum og ingen moderne lydabsorbenter, giver koncerter en klangkarakter, der er svær at genskabe andre steder.

Ringsted Sogn har to kirker: den historiske Sct. Bendts Kirke i bykernen og den moderne Klostermarkskirken på Ahorn Allé i den sydlige del af Ringsted. Konkrete koncerter, gudstjenestestider og øvrige arrangementer fremgår af kirkens kalender på ringstedsogn.dk, som opdateres løbende. Kontakt: ringsted.sogn@km.dk eller tlf. +45 57611161.