BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at gøre en forskel for børnenes og medarbejdernes dagligdag på en folkeskole beliggende i det centrale Ringsted – så læs med her:
På Dagmarskolen er elevtilfredsheden stor og den er højt prioriteret af personale og forældre, da den er fundamentet for skolens mål. Skolen er kendetegnet ved en udviklingsbaseret profil, hvor de teknologiske muligheder udnyttes maksimalt. Vi har pc’er til alle børn, smartboards i samtlige klasserum og et godt greb om de digitale medier.
Om Dagmarskolen
Dagmarskolen er en byskole med kort afstand til togstation og anden offentlig transport. På trods af den bynære placering har skolen gode udendørsfaciliteter og ligger tæt på naturskønne omgivelser. Vi har ca. 350 elever fordelt i 0. - 6. klasse. På skolen er vi stolte af vores evne og vilje til at rumme mangfoldighed både blandt børn og medarbejdere. 50 % af vores børn er tosprogede og vi værner om den brede diversitet. Det betyder, at vi udvikler vores børns forståelse for forskellige behov, så rummelighed er en del af deres mindset. Derudover er der fokus på høj kvalitet i alle skolens fag, som et vigtigt omdrejningspunkt for skolens fortsatte udvikling.
Kulturen på skolen er positivt præget af nærvær og humor og et godt kollegialt samvær. Derfor vil du være et godt match til os, hvis du er den nærværende viceskoleleder, som er synlig på gangene og skaber god kontakt til alle. Vi vægter den ligestillende tilgang mellem skoledel og SFO højt, derfor bliver vi hele tiden dygtigere til at samarbejde om kerneopgaven på tværs af skolen og ser barnets hele dag.
Vi arbejder med flere spændende tiltag på Dagmarskolen, blandt andet er vi UNICEF Rettighedsskole. Det kan du læse mere om, ved at klikke her.
Hvad er opgaven?
Som viceskoleleder vil du indgå i et dynamisk og ambitiøst ledelsesteam. Du skal være med til, at Dagmarskolen udvikler sig i en retning hvor høj faglighed bliver en endnu vigtigere del af skolens profil. Desuden er der som en del af opgaven også fokus på, at Dagmarskolens renommé og profil skal blive bedre og skarpere.
Konkret skal du:
- Du er afdelingsleder for en udvalgt gruppe af årgange.
- Du kan med engagement og overblik professionelt indgå i vores ledelsesteam bestående af viceskoleleder, SFO-leder og skoleleder.
- Du kan sætte retning, fastholde og medvirke til udmøntning af skolens pædagogiske visioner i tæt samarbejde med ledelsesteamet og medarbejdere.
- Du har administrative evner inden for f.eks. skemalægning, tilsynsplaner, koordinering af møder med eksterne parter mm.
Hvem er du?
Vi lægger vægt på, at du har ledererfaring. Samtidig er det vores tilgang i Ringsted Kommune, at du har en formel lederuddannelse på minimum diplomniveau. Har du ikke det, skal du gerne have lyst og mulighed for at videreuddanne dig undervejs.
Hvad forventer vi af dig?
- Du er nærværende og skaber gode relationer til børn, forældre og medarbejdere ved at lytte og stikke fingeren i jorden.
- Du har en anerkendende tilgang til både børn og forældre og kan tale børnenes sag og møde dem i øjenhøjde.
- Du går foran som problemløser og kan agere bindeled mellem børn, forældre og medarbejdere.
- Du er tillidsvækkende og resilient.
- Du er god til at holde fokus på både proces og produkt.
- Du er god til at kommunikere og prioritere.
- Du er tolerant og tålmodig af natur, da skolens brede diversitet blandt børn og forældre kræver hensynsfuld kommunikation.
- Du får ideer og tager gerne initiativ til nye udviklingstiltag for skolen.
- Det er en fordel, hvis du har kendskab til TRIO og skemalægning.
Er du stadig interesseret?
Yderligere oplysninger om skolen kan findes på Dagmarskolens hjemmeside eller kan fås ved at kontakte skoleleder Jakob Jensen, tlf. 25425787. Du er også meget velkommen til at kontakte os for at aftale et besøg.
Vi forventer at afholde samtaler mandag den 26. februar 2024.
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer personer med både dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringsted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Dagmarskolen, Vestervej 11, 4100 Ringsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5986990