BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du via en kompetent telefonsupport til regionens ca. 19.000 brugere arbejde med både service og it? Vi yder fejl- og anvendelsessupport på kliniske og administrative systemer på tværs af regionen via telefon og sagshenvendelser. Kan du lide at tale i telefon, løse 2. level opgaver og skrive Knowledge? Så er stillingen som IT-konsulent hos os noget for dig.
Den Administrative Servicedesk er en del af Koncern Digitaliserings Supportenhed med ca. 80 medarbejdere. Via guidende support hjælper vi vores brugere, heriblandt læger og sygeplejersker med deres tekniske udfordringer. Vores hverdag består af en kombination af telefonkald, sager i ServiceNow og udvikling af Knowledge, og faktuelt modtager vi typisk 200-300 kald om dagen.
Vi er et professionelt team bestående af 18 dedikerede kolleger, der motiveres af at yde en ekstraordinær service for vores sundhedsvæsen. Vi søger blandt andet også konsulenter, der kan fungere som Knowledge manager, sammen med to andre i teamet.
Vi arbejder aktivt på at have et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone og et ønske om at spille hinanden gode. Vi bestræber os på at skabe et arbejdsmiljø, som giver en god balance mellem arbejdsliv og privatliv og bidrager positivt til begge dele.
”Du vil blive en del af et team med en meget hjælpsom kultur, og hvor det går stærkt. Vi går op i at løse brugernes udfordringer hurtigt, så vi på den måde hjælper fx patienter med den bedste behandling gennem digital understøttelse. Vores service er til gavn for både vores brugere og borgere i Region Sjælland”, fortæller funktionschef Pia Warming Fischer.
Dine opgaver som IT-konsulent
Din primære opgave vil være at yde IT service over telefonen i vores Servicedesk. Du vil blive en del af en vagtplan, som sikrer dig et varieret arbejde i tidsrummet 7:00 – 16:00.
Dine opgaver vil være:
- 1. level Service og Support via telefonen med remote overtagelse af brugerens pc (20-25t/uge)
- 2. level opgaver på diverse systemer og problemstillinger
- Sagsregistrering og sagshåndtering i ServiceNow
- Udfærdigelse af Knowledge artikler rettet mod både kollegaer og brugere.
Derudover forventes du at bidrage til udviklingen med input, sparring og fagligt engagement i hverdagen.
Erfaring med IT support
Vi forventer, at du enten er uddannet IT-supporter eller har erfaring med en tilsvarende stilling i minimum 2-3 år. Hvis du derudover har erfaring og viden inden for ITIL og Knowledge, vil det være en fordel.
Derudover skal du:
- Have et bredt IT-kendskab og have teknisk flair
- Være venlig, empatisk og imødekommende
- Trives i en hverdag hvor det går stærkt
- Være aktiv lyttende og have et stort servicegen
- Ønske at være en aktiv del af udviklingen i en stor koncern, der arbejder proaktivt med digitalisering.
Derudover forventes du at kunne samarbejde og være personligt engageret i dit daglige arbejde og udvikling.
Vil du gøre karriere hos os?
Kan du genkende dig selv i ovenstående? Så send os gerne din ansøgning senest den 3. december 2023. Vi forventer at afholde samtaler i uge 49 og i uge 50. Vi ønsker tiltrædelse den 1. februar 2024 eller snarest muligt.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principperne om ny løn. Arbejdstid er 37 timer inkl. frokost med flextidsordning.
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller Koncern Digitalisering generelt, er du velkommen til at kontakte Teamleder Anja Winchler på mail awinc@regionsjaelland.dk eller telefon 21 30 79 36.
Vi ser frem til at høre fra dig og byde dig velkommen til vores team.
Koncern Digitalisering – Nordens førende indenfor digitalisering i sundhedsvæsenet
Vores vision er klar og ambitiøs. Vi vil være Nordens førende indenfor digitalisering i Sundhedsvæsenet i 2027. Vi arbejder derfor målrettet med at sikre de bedste teknologiske betingelser til gavn for regionens patienter, borgere, samarbejdspartnere og ansatte.
Du bliver en del af en tværgående organisation, hvor vi er specialiserede og dedikerede medarbejdere med mange forskellige fagligheder. Vi er omkring 500 ansatte, der hver dag går på arbejde for at levere digitalisering, understøttelse og support af den daglige drift til vores omkring 19.000 brugere. Dermed har vi berøring med stort set alle medarbejdere i regionen.
Koncern Digitalisering er centralt placeret i Ringsted, så det er nemt at komme til os med både bil og tog. Dele af vores supportfunktion har lokation på regionens sygehuse. På den måde sikrer vi også at være tæt på.
Lær os bedre at kende
Hjemmeside: Koncern Digitalisering - Region Sjælland - Vi er til for dig (regionsjaelland.dk)
LinkedIn: https://bit.ly/40K6M
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringsted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5944506