Her kan du finde opskriften på at gøre dine børn vilde med bøger!
Læsesporet.dk er et spritnyt site, hvor du kan finde et væld af inspiration og idéer til at styrke læseglæden hos børn og unge 6-16 år. Bibliotekerne udvikler løbende succesfulde læseindsatser, og flere af dem bliver nu samlet på læsesporet.dk Du finder også masser af viden om børn og unges læsevaner og -kultur. Og så har Læsesporet både noget at byde på til forældre, lærere, biblioteksformidlere og andre fagprofessionelle. Gå på opdagelse på laeseporet.dk – og læs fx mere om læsekoncepter som Læsedysten, Læsefamilier eller Sluk og Læs.
På Ringsted Bibliotek har vi også meget fokus på børns læseglæde, og vi tilbyder bl.a. Læsefamilieposer, hvor familien kan låne en hel pose fyldt med hygge og samvær i form af spil, lege og gode bøger. Derudover starter årets Sommerbog op fra 11. juni, hvor børn i alderen 6-16 år kan hente en tilmeldingsblanket på biblioteket, læse 3 bøger i sommerferien, få en gratis bog, og samtidig være med i den landsdækkende konkurrence om at kunne gå amok i en boghandel i 5 min.
Så kom med på sporet af læseglæden!