Vejleder til Midtsjællands Aktiveringscenter – Team KOMPAS

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du erfaring med vejlederrollen inden for beskæftigelsesindsatsen, så er det dig vi søger.

Vi søger en erfaren og engageret vejleder på fuldtid pr. 1. oktober 2023 eller snarest derefter, til team KOMPAS. Har du lyst til, at arbejde med mennesker og vil du være med til at styrke deres ressourcer, så de kan komme i job eller uddannelse? Så er jobbet måske noget for dig.

 
KOMPAS – min vej til job og uddannelse

Kompas er et individuelt sammensat tilbud, der tager udgangspunkt i den enkeltes udfordringer og muligheder. Målgruppen er udfordret på flere parametre i livet. De har brug for støtte og inspiration til at arbejde med de parametre, der kan ændres og styrkes. Vores tilbud består af en kombination af individuel coaching og facilitering i små grupper. Der er fokus på at inspirere og motivere til forandring.

KOMPAS er et af i alt 6 teams i Midtsjællands Aktiveringscenter, der dagligt står for beskæftigelsesrettede indsatser til Ringsted Kommunes ledige borgere. Team KOMPAS består af 4 vejledere. 

 
Dine primære opgaver som vejleder vil være:

At styrke udsatte borgeres muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet, eller påbegynde og gennemføre en uddannelse. Vores mål som vejleder er altid afklaring og optræning til beskæftigelse eller uddannelse. Derfor er det vigtigt, at du er god til skriftlig dokumentation. 

 
Opgaver i forbindelse med stillingen:
  • At etablere et troværdigt og tillidsfuldt samarbejde med borgeren.
  • At facilitere små grupper af borgere i blandt andet udarbejdelsen af CV på Jobnet, finde uddannelsesvejen, privat økonomi og budget, at finde balancen mellem hverdagsliv og arbejdsliv, samt at motivere borgeren til at tage ejerskab over eget liv. 
  • At sammensætte realistiske, synlige og konkrete mål og arbejde på at opnå resultater sammen med borgeren.
  • At støtte og vejlede borgeren i forhold til beskæftigelse eller uddannelse.
  • At sætte en ramme for at borgeren kan udvikle sine sociale, personlige og faglige kompetencer.
  • At støtte borgeren i at få struktur og overblik i hverdagen, så det fremmer et positivt livsforløb.
  • At indgå i og understøtte det tværfaglige samarbejde med interne og eksterne aktører (virksomheder, uddannelsesinstitutioner, misbrugscenter, socialpsykiatrien, behandlingssteder, m.m.)
 
Hvem er du:
  • Du har erfaring i arbejdet med udsatte borgere i alle målgrupper og aldre.
  • Du er god til at kunne mobilisere ressourcer og ser muligheder.
  • Du har erfaring med relationsarbejde og kan anvende forskellige samtaleteknikker.
  • Du kan håndtere modstand og konflikter.
  • Du har erfaring med den generelle beskæftigelsesrettede indsats, især for borgere, der er særlig udfordret ift. job og uddannelse.
  • Du er god til både skriftlig og mundtlig formidling.
  • Du evner at indgå i et samarbejde på tværs af forskellige enheder.
  • Du kan arbejde selvstændigt og være ansvarlig for opgaveløsningen.
  • Du tænker ud af boksen i forhold til løsningen af opgaverne og udviklingen af KOMPAS teamet.
  • Du kan bidrage til og være en del af det gode sociale fællesskab.
 
Vi tilbyder:
  • En ledelse, der ønsker at udvikle og forbedre vores faglige metoder på området.
  • Dygtige og engagerede kolleger.
  • Mulighed for faglig sparring.
  • Indflydelse på udviklingen af KOMPAS tilbuddet.
  • Fleksible arbejdstider, med mulighed for afspadsering af arbejdstid på skæve tidspunkter.

 

Vi bryster os af, at Ringsted Kommune er Midt i mulighederne. Det betyder blandt andet ideelle transportmuligheder i alle retninger med både offentlig transport og bil.

Der vil blive afholdt samtaler i uge 33.

 
Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til relevant overenskomst
 

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringsted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Midtsjællands Aktiveringscenter, Mellem Broerne 12, 4100 Ringsted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://ringsted.career.emply.com/ad/vejledertil-midtsjaellands-aktiveringscenter-team-kompas/tszekk/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5872752

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet