Vandløbsspecialist med juridisk forståelse søges til Ringsted Kommune

dato

Har du styr på juraen, er du en stærk samarbejdspartner, og brænder du for at arbejde med vandløb? Så har vi den perfekte stilling til dig.

Om jobbet

Ringsted Kommune ligger centralt på Sjælland og er hjemsted for flere vandløbssystemers udspring. Kommunen har omkring 170 km offentlige vandløb fordelt på ca. 50 vandløb og samt en række private vandløb og grøfter.

Inden for vandløbsområdet arbejder vi med vandområdeplaner, vedligeholdelse af vandløb, revision af regulativer samt løbende sagsbehandling efter vandløbsloven. Du vil opleve en dynamisk hverdag med en god balance mellem felttilsyn og kontorarbejde, hvor du både løser projekt- og driftsopgaver.

Du får en stor kontaktflade, hvor du kommer til at samarbejde med både lodsejere, forsyning, interesseorganisationer, entreprenører og tekniske rådgivere. Selve vandløbsvedligeholdelsen er udliciteret, men tilsyn og kontraktstyring bliver en del af dine opgaver.

Dine primære opgaver vil være:

  • At være kontaktperson for borgere og entreprenør vedr. vandløbsvedligeholdelsen.
  • At føre tilsyn med vandløbsvedligeholdelsen.
  • At varetage myndighedsbehandling efter vandløbsloven, f.eks. drænsager, krydsningstilladelser og reguleringssager.
  • At bidrage med din viden i tværgående projekter som klimatilpasning og naturprojekter.
  • På vandløbsområdet er I to primære medarbejdere, der sammen indgår i et team på 14 personer, som har ansvaret for projekter og myndighedsopgaver på vand- og naturområdet.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en relevant naturvidenskabelig baggrund, som fx biolog, ingeniør, miljøtekniker eller lignende. Du har erfaring med lovgivning og sagsbehandling på vandløbsområdet og gerne viden om vandløbsøkologi, hydrologi og naturbeskyttelse.

Erfaring med tilsyn og styring af vandløbsvedligeholdelse samt kendskab til GIS og IT (f.eks. ArcGis Pro og VASP) er en fordel.

Du trives i en politisk styret organisation og kan håndtere klagesager og interessekonflikter med både en juridisk forståelse og en pragmatisk tilgang. Du formår at kommunikere med og formidle din viden til såvel borgere som politikere og fagfolk. Erfaring med projekter inden for vandløb og vådområder, samt evnen til at føre projekter fra idé til færdigt anlæg, er et plus.

Du er en selvstændig, engageret kollega, som også nyder at være en del af et team.

Vi tilbyder:

Du vil blive en del af et stærkt fagligt miljø, hvor tværfagligt samarbejde er i centrum, og hvor vi sammen udvikler natur- og miljøområdet.

  • En arbejdsplads med høj faglighed og fokus på sparring og kompetenceudvikling.
  • Et team af dedikerede kollegaer, som værdsætter fællesskab og vidensdeling.
  • En projektorienteret arbejdsform med både spændende udfordringer og nødvendige rutineopgaver.
  • Gode personalegoder som fx betalt arbejdstid til motion med kolleger, frugt og massageordning, personaleklub og feriefond.
  • Flextid og mulighed for hjemmearbejde

Vi 14 medarbejdere i Team Natur og Vand, der indgår i afdelingen Natur og Miljø, hvor sagsbehandlere og projektledere inden for hele natur- og miljøområdet er samlet. Natur og Miljø hører under Center for Klima og Vækst.

Center for Klima og Vækst er placeret fysisk på Rønnedevej 9 i Ringsted og er i gåafstand fra Ringsted Station. Med kun 26 minutters togtur fra Københavns Hovedbanegård,15 minutter fra Slagelse St. og Roskilde St. samt kun 12 minutter fra både Næstved St. og Køge Nord St. er det nemt og bekvemt at nå vores lokation med offentlig transport.

Ansøgningsfrist og ansættelsessamtaler

Ansøgningsfristen er den 3. december 2024, og vi afholder ansættelsessamtaler d. 12. december 2024 og der vil blive afholdt en anden samtalerunde d. 17. december 2024.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Pernille Crone på tlf. 22 12 90 52 eller Mette Birch 57 62 88 75.

Stillingen er på 37 timer om ugen, og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst.

I Ringsted Kommune værdsætter vi ligelig kønsfordeling og etnisk mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringsted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ringsted Kommune, Rønnedevej, 4100 Ringsted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6145523

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet