BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi ønsker en relations stærk pædagog, der er alsidig og varieret i pædagogiske aktiviteter med børnene. Aktiviteterne kan være udeaktiviteter med bold, danseforløb eller noget helt andet, som du brænder for.
Om SFO’en
SFO Opalen er Valdemarskolens SFO 2, hvor vi har børn fra 2. årgang (maj) til og med 6. årgang. Vi modtager også børn fra nogle af byens privatskoler. Vi ligger på Anlægsvej 7 i Ringsted og har egne lokaler med gode udearealer. Vi har 270 indmeldte børn i SFO 2, og er 6 ansatte og en studerende.
SFO´en har krearum, multirum, træværksted, danserum, computerrum og SFO'en ligger tæt på skaterampe og boldbaner. I SFO'en arbejder vi med årshjul og en aktivitetsplan hver måned, som synliggøre hvilke aktiviteter der tilbydes vores børn. Vi har en del ture ud af huset og aftenarrangementer.
Arbejdstid:
Arbejdstiden på 33 timer vil primært være placeret i tidsrummet kl. 12:30 - 17:00. Onsdag formiddag har vi personalemøde. Derudover er der aftenarrangementer, og det forventes at der kan arbejdes 1-2 aftener i en gennemsnitlig uge. Endvidere deltager du i trivsel og bevægelse en lektion om ugen.
Vi ønsker en pædagog der:
- Er en holdspiller, som kan samarbejde på tværs af forskellige faggrupper.
- Er aktiv og interesseret i at gøre en forskel, så vi kan udvikle os sammen.
- Er en omstillingsparat voksen, som er tydelig i sit pædagogiske arbejde.
- Har IT-faglige kompetencer.
- Bruger bevægelse i det pædagogiske arbejde.
- Altid har mod på at udvikle sig og spare med kollegerne omkring pædagogisk praksis.
- Er fleksibel og mødestabil.
- Har erfaring med dokumentation af pædagogisk praksis.
- Har erfaring med udarbejdelse af handleplaner.
Vi vægter at du:
- Er en voksen, som fokuserer på at skabe trivsel og udvikling for børnene.
- Altid har mod på at udvikle dig.
- Er stærk i arbejdet med at skabe relationer.
- Kan arbejde i en til tider travl hverdag og bevare overblikket.
- Brænder for bevægelse og udeaktiviteter med fokus på at skabe gode børnefællesskaber.
Kan du se dig selv i dette, glæder vi os til at møde endnu en aktiv medarbejder, der har lyst og mod på at løfte disse spændende udfordringer. Vi vil glæde os til at få dig med på holdet.
Ansættelsessamtaler: Uge 47, 2023.
Henvendelse for yderligere information, kan fås hos SFO leder Kasper Schmidt på 2459 1862 eller ved henvendelse til skolens kontor. Se yderligere info på skolens hjemmeside www.valdemarskolen.dk
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Om skolen
Valdemarskolen er en skole i bevægelse, dette både bogstaveligt og i overført betydning. Først og fremmest har vi trivsel og bevægelse som et decideret fag på skemaet. Vi er en skole med fokus på variation i børnenes skoledag, herunder også SFO. Vi har fokus på vigtigheden af sammenhæng mellem bevægelse, motorik, fysisk aktivitet og læring (faglig- og social læring).
Valdemarskolen er byens ældste skole med elever fra 0. – 6. klasse. Valdemarskolen er en 4-sporet skole med i alt ca. 520 elever. Skolen består af 6 huse, der rummer indskolingen og SFO’en. SFO er i egne lokaler. I aulabygningen er 4., 5. og 6. klasserne placeret sammen med en del af skolens faglokaler.
Vi føler selv, at vi både rummer den store skoles muligheder for fx fagsamarbejde og den lille skoles overskuelighed. Der er et stort fokus på samarbejde mellem skolen og SFO’en.
Valdemarskolen er i en rigtig god udvikling i forhold til stigende elevtal, god faglig progression og gode trivselsmålinger. Vi mener selv, at vi har fundet balancen mellem udvikling og ro til fordybelse.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringsted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (33-33 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Valdemarskolen, Skolegade 9, 4100 Ringsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5931418