BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være en del af et skønt børnehus, hvor fokus på konstant faglig udvikling og højt humør, går hånd i hånd?
Stillingen er pt. i vuggestuen.
Hvem er vi? For at du kan tage stilling til om vi er et hus for dig, kan du nedenfor læse om vores pædagogiske arbejdsgrundlag, som danner fundamentet for hele hverdagen med børnene og hvilke arbejdsgange vi har.
Du skal vide at vi er et hus med mange bolde i luften, og vi er konstant i udvikling, så det skal du også have lyst til.
Vi har tre store fokuspunkter som hverdagen med børnene og vores pædagogik centrerer sig omkring. Kan du se dig i hverdagen med børnene ud fra nedenstående omdrejningspunkter, så søg endelig stillingen.
- Neuroaffektiv udviklingspsykologi er vores pædagogiske fundament og danner grundlag for den måde vi møder børnene på. Vi er bevidste om at udvikling af børnenes følelsesliv er den ”lim” der binder os sammen som mennesker, og at børnenes nervesystem biologisk fra fødslen er kodet til at søge tilknytning og socialt samspil. Tilknytning mellem voksne og børn er altid vores ansvar – og vi tager dette ansvar seriøst! Det kommer hos os til udtryk i LUN (leg, udvikling og nærvær) som er bygget op omkring den neuroaffektive teori, med theraplay aktiviteter som metodik. LUN har til formål at styrke børns tidlige tilknytning og samspilserfaringer – og det pædagogiske arbejde med at udvikle børns følelsesmæssige- og sociale kompetencer, som er grundlag for deres ageren og kompetencer til at indgå aktivt i de fællesskaber som livet fremadrettet byder på.
- Vi arbejder derudover også fokuseret med rutinepædagogik. Vi oplever at læring hos børn sker gennem rutiner, gentagelser og forudsigelighed. Vi udnytter derfor rutinerne i hverdagen til at skabe læring og udvikling hos børnene. Vi er gerne lang tid i garderoben med fokus på børnenes selvhjulpenhed omkring at tage tøj og sko på – også selvom det betyder at vi kun når ud på legepladsen i kort tid. Vi har derudover et stort fokus på at alle børn oplever at have deltagelsesmuligheder i dagens rutiner, og at de deltager i rutinerne samt hjælper og lærer af hinanden.
- Vi arbejder fokuseret med natur, ude-liv og science, og vi er tildelt friluftsrådets grønne flag, samt bæredygtighedsflaget for vores store fokus på bæredygtighed og læring omkring at passe på miljøet. Vi kan lide at være ude i naturen og er nysgerrige på den sammen med børnene.
Vi søger at du besidder en naturlig ro og evnen til at skabe tryghed og nærvær hos både børn, forældre og personale. Vi har brug for at du kan glæde dig sammen med os, over de små gyldne øjeblikke som dagligdagen i vores hus er fyldt med. Vi vægter højt at du har let til smil og grin, da det gør en travl hverdag sjovere for alle.
Vi tilbyder:
- En stilling i vuggestuen normeret til 20 børn, og 6 voksne fordelt på to stuer
- Kollegaer med høj faglighed
- En integreret daginstitution normeret til 65 skønne børn, deres familier og ca. 12 ansatte.
- Et hus bestående af to vuggestue grupper 0-3,1 år og to børnehavestuer 3,1-skolestart.
- Et hus i en rivende udvikling, og vi vægter vores faglige sparring og reflektioner højt.
- En personalegruppe med fokus på det gode arbejdsmiljø, den gode kommunikation og højt humør.
- Medindflydelse på at få videreudviklet en hverdag med høj faglig kvalitet.
- Frihed under ansvar
- Vi arbejder på årsnorm, hvor vi har timer trukket ud af skemaet til ”andet arbejde”.
- En åbningstid kl. 6.30-17 (16 om fredagen.)
- Fleksibilitet ift. ansættelsesgrad. Skriv gerne dit ønske i din ansøgning.
Vores forventninger til dig:
- Du er uddannet pædagog og har gerne nogle års erfaring
- Hvis du har erfaring med neuroaffektiv udviklingspsykologi eller LUN, vil det være en fordel, men det er ikke et krav
- Du kan arbejde selvstændigt, struktureret og har en reflekteret tilgang til egen og andres praksis.
- Du har et positivt menneskesyn, der kommer til udtryk i åben dialog med både forældre, medarbejdere og leder
- Du er fuld af godt humør, har ja-hatten på, og evnen til at sige pyt.
- Du kan lide at samarbejde og ser værdien i kollegaer med forskellige kompetencer og personligheder.
- Du er god til at se muligheder frem for begrænsninger.
- Du kan lide det pædagogiske arbejde omkring natur og udeliv, og vægter højt at være ude med børnene
Medarbejderne siger om huset:
”Det er et rart sted at arbejde. Gode kollegaer og godt samarbejde stuerne imellem som sikrer at alle børn kender alle voksne godt.”
”Vi er en lille personalegruppe og hverdagen er fyldt med nærvær – netop fordi vi ikke er så mange.”
”Vi er fagligt bevidste og har et godt fællesskab med åbenhed og grin. Vi vil hinanden og deltager i sociale arrangementer. Lederen er faglig, anerkendende, lyttende og ærlig.”
Vigtig information:
Vi forventer at du har afholdt din sommerferie inden den 1. august 2024.
Er du interesseret? Du er altid velkommen til at ringe til leder Louise Jürs Johnsen eller BUPL tillidsrepræsentant Sabrina Lolk Bauer på 57 62 81 00 for at høre mere om stillingen, og vi giver også gerne en rundvisning.
Derudover kan der læses mere på vores hjemmeside www.klostermarkensboernehus.aula.dk
Der bliver indhentet børneattest på de personer som tilbydes stillingen.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til relevant overenskomst.
Der holdes ansættelsessamtaler den 18. juni 2024 fra kl. 16.00.
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringsted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Ringsted Kommune, Bispegade, 4100 Ringsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6053775