Udvikler til Identity Management teamet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Bliv en del af et fantastisk team, der identitetsstyrer brugere og adgange for en af Danmarks største virksomheder. Sammen med gode kollegaer får du ansvaret for, hvordan 19.000 brugere og tusinder af leverandører får og opretholder de korrekte adgange. Privileged Access Management og IDM platformen er en stor del af vores hverdag. Vil du gerne være med til at udvikle og øge IT-sikkerhedsniveauet i Region Sjælland? Så er du måske vores nye kollega.

Koncern Digitalisering – En visionær enhed
Du bliver en del af enheden Platforme og Applikationer i Koncern Digitalisering i Region Sjælland. Koncern Digitalisering er en visionær enhed, der understøtter endnu stærkere borgernære digitale løsninger.

Du kommer til at indgå i en stor organisation og i et team, hvor der er fokus på stabil drift, og hvor alle arbejder på at optimere vores løsninger for at gøre hverdagen lettere for vores 19.000 brugere.

Lidt af en nørd? – så passer du perfekt ind!
Kommende tætte kollega Niels Martin Hansen beskriver teamet således: ”Vi går alle op i de teknologier, vi arbejder med, så JA – vi er lidt nørdede, OG vi går op i vores ret uformelle kollegafællesskab. Vi arbejder fx med sidemandsprogrammering, og man kan altid spørge om hjælp. Det, der betyder noget, er, at vi har en stor indflydelse på, at alle medarbejdere i regionen kan udføre deres daglige arbejde – og det gælder også på sygehusene.

Vær med til at drive udviklingen
Region Sjælland har en stor portefølje af systemer, som både indeholder personoplysninger, og sundhedsoplysninger om regionens borgere, og derfor er adgangsstyringen til disse systemer kritisk.

Du skal blandt andet udbygge PAM løsningen til flere systemer og brugergrupper, samt følge nuværende og kommende standarder såsom NSIS og FIDO2. Du vil ligeledes have indflydelse på design og udvikling af IDM-systemet for at støtte regionens sikkerhedspolitikker.

Dine opgaver omfatter drift af de eksisterende systemer, der understøtter PAM løsningen, løbende opgraderinger og udbygninger af den tekniske løsning, brugersupport, og deltagelse i forandringsledelsen.

Teknisk stærk profil med kendskab til ITIL-processer
Det er en fordel, hvis du kan opfylde følgende krav:

• Har en uddannelse som datatekniker, datamatiker eller lign.
• Har kendskab til ITIL-processer og ServiceNow eller tilsvarende ITSM-system
• Er dygtig til Microsoft infrastruktur teknologier
• Har erfaring med PAM- og IDM-discipliner, BeyondTrust produkter såsom Password Safe, Devolutions Remote Desktop Manger, PowerShell og processtyring.

Desuden vil erfaring med Microsoft SQL, programmering i C# og TypeScript, og webservice-teknologier være en fordel i samarbejdet med resten af Identity Management teamet.

Struktureret teamspiller med stort drive
Vi ser gerne, at du har en struktureret tilgang til din opgaveløsning, både selvstændigt og i teams. Du er en person med et stort drive, som er ivrig efter at opsøge viden på egen hånd, og som er villig til at påtage sig ansvar. Du har gode samarbejdsevner, samtidig med at du er proaktiv og i stand til at drive processerne selv. Dine kommunikationsevner er gode, både mundtligt og skriftligt, og du er i stand til at opretholde en kontinuerlig dialog med samarbejdspartnere – også på engelsk.

Vil du høre mere?
Hvis du vil være en del af teamet, så send os din ansøgning og CV senest den 28. januar 2024. Samtaler vil blive afholdt løbende. Vi ønsker, at du kan tiltræde hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen eller Koncern Digitalisering generelt, så er du velkommen til at kontakte teamleder Lea Toftegaard Weisdorf, på tlf. 22 28 43 82.

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst efter principperne om ny løn. Vi vil anmode om en straffeattest. Arbejdstiden er 37 timer inkl. frokost med flekstidsordning, der er med til at sikre en fornuftig balance mellem arbejde og fritid.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Digitalisering – der gavner regionens borgere
I Koncern Digitalisering arbejder vi for at sikre de bedste teknologiske betingelser til gavn for regionens patienter, borgere, samarbejdspartnere og ansatte.
Du bliver en del af en tværgående enhed, hvor vi er specialiserede og dedikerede medarbejdere med mange forskellige fagligheder. Vi er omkring 500 ansatte, der hver dag går på arbejde for at levere digitalisering, understøttelse og support af den daglige drift til vores omkring 19.000 brugere. Dermed har vi berøring med stort set alle medarbejdere i regionen.
Koncern Digitalisering er centralt placeret i Ringsted, så det er nemt at komme til os med både bil og tog. Dele af vores supportfunktion har lokation på regionens sygehuse.

Lær os bedre at kende
Hjemmeside: Koncern Digitalisering - Region Sjælland - Vi er til for dig (regionsjaelland.dk)

LinkedIn: https://bit.ly/40K6MMT

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringsted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5970153

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet