BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være trafikal sparring for projektlederne i anlægs- og fornyelsesprojekter på jernbanen?
Kapacitetsplanlægning i Banedanmarks Trafikdivision søger en trafikal projektplanlægger i Ringsted. Der er historisk mange arbejder på jernbanen, og det stiller store krav til den trafikale planlægning. Som trafikal projektplanlægger har du en meget vigtig rolle i samarbejdet med de øvrige aktører, og du varetager den trafikale planlægning i en portefølje af projekter.
Kapacitetsdisponeringen består af i alt 25 medarbejdere. Du kommer til at arbejde tæt sammen med otte andre projektplanlæggere og sammen sikrer I samspillet mellem jernbanevirksomhederne, der styrer trafikken og bygherrerne der tager sig af anlægs- og fornyelsesprojekter.
Din og teamets rolle er at koordinere og optimere togtrafikken og sporarbejderne. Fælles for os alle er vores gode kollegaskab, samarbejde og store engagement i jernbanen. Kapacitetsdisponering har arbejdspladser i både Ringsted og Fredericia.
Planlægning af infrastrukturprojekter
Dit primære ansvar bliver optimering af den trafikale planlægning af større og mindre projekter i samarbejde med vedligeholdelsesplanlæggerne. Du bliver fra start oplært i vedligeholdelsesplanlægning, da du her skal kunne fungere som afløser ved sygdom og ferie. Efter oplæring i vedligeholdelsesplanlægning vil du få tildelt egen projekter som du herefter skal planlægge.
Du får ligeledes et tæt samarbejde med køreplanlæggerne for at udføre opgaver med færrest mulige trafikale gener.
Du deltager i møder med jernbanevirksomhederne, bygherrer, entreprenører og ikke mindst vores kolleger i Trafikstyring for at opnå den bedst mulige planlægning af infrastrukturprojekterne. Sideløbende samarbejder du med vores anlægsdivision omkring stadieplaner og udarbejder drejebøger, statusrapporter m.m.
Erfaring med trafikafvikling og gode samarbejdsevner
Vi forventer, at du har erfaring med trafikafvikling indenfor jernbanen, eller en trafikal uddannelse fra DSB eller Banedanmark. Du har evnen til at bevare overblik, arbejde struktureret og være løsningsorienteret. Desuden trives du i det samarbejdsmæssige krydsfelt mellem forskellige aktører og du har først og fremmest et brændende ønske om at gøre en forskel for jernbanen og den kollektive trafik.
Det vil være en fordel, hvis du har en opdateret SR/OR uddannelse. Desuden behersker du engelsk både mundtligt og skriftligt, da du skal anvende engelsk i forbindelse med samarbejdet med entreprenører. Som person har du let ved at tilegne dig ny viden, og du har gode sociale og kommunikative evner, som du bruger til at opbygge stærke relationer med forskellige samarbejdspartnere med til tider forskelligt rettede interesser.
Løn
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.
Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 3, sats 4, Provins.
Den endelige lønindplacering beror på en vurdering af de individuelle kompetencer og kvalifikationer. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle lokale tillæg.
Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere, så kontakt sektionschef Bjarne Neermann eller teamleder Mads Kijak Andersen Send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler forventelig i uge 40.
Ansøgningsfrist 15. oktober 2023 med ansættelse efter nærmere aftale
Angiv gerne hvilken lokation du søger til i din ansøgning.
For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” og følger instruktionerne.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringsted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Banedanmark, Teknik, Godsbanevej 2, Godsbanevej 2, 4100 Ringsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5913296