Tilsynsmedarbejder for højspændingsanlæg - Banedanmark

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du have ansvaret for tilsyn med højspændingsanlæg og bidrage til at opretholde en høj forsyningssikkerhed samt stabil togdrift? Så er du måske vores nye kollega!

Banedanmark søger erfarne tilsynsfolk inden for højspænding, der kan varetage tilsynet med opgaver på S-banens omformerstationer (1.65kV DC/1OkV AC) og Fjernbanens fordelingsstationer (25/130/150 kV AC.)
Hertil kommer de almindelige bygningsinstallationer og styringer som er tilknyttet anlæggene.
Du vil få en essentiel rolle i forhold til at sikre at vores entreprenører holder et højt fagligt niveau, i deres vedligehold af anlæggene.

Jobbet – mere end godt håndværk

Som tilsynsmedarbejder vil du have en afgørende rolle i at sikre, at vores entreprenører opretholder et højt fagligt niveau ved vedligeholdelsen af anlæggene. Du vil føre tilsyn med anlægselementer som højspændingstavler, DC hurtigafbrydere, transformere støjfiltre, effekt ensrettere, ladere og batterier.

Dine opgaver vil omfatte kontrol af dokumentation, overholdelse af normer og vejledninger samt opfølgning på udført arbejde for at sikre, at anlæggene forbliver veldrevne og bidrager til en pålidelig togdrift.

Kvalifikationer

Vi søger en løsningsorienteret tilsynsmedarbejder, der har gå-på-mod, og som kan håndtere fagligt tilsyn på både gamle og nye anlæg.
Vi forventer, at du har en el-teknisk uddannelse som elektriker, automatiktekniker, el-installatør eller lignende. Du har erfaring med højspændingsanlæg og et kendskab til at arbejde på jernbanen vil være en fordel.
Du skal have et skarpt øje for kvalitet, kunne dokumentere dine observationer samt skabe en konstruktiv dialog med både eksterne entreprenører og interne samarbejdspartnere.

Dit nye team

Du vil komme ind i et fagligt stærkt team, som består af de geografiske fagspecialister der har driftsansvaret for anlæggene, og byggeledere som bestiller opgaverne hos entreprenørerne. Det er i samarbejde med dem, at tilsynsopgaverne bliver planlagt.

Teamet dækker hele Danmark og du vil derfor kunne få opgaver som geografisk ligger meget spredt i perioder. Opgavefordelingen vil være ca. 2/ 3 på Sjælland og 1/ 3 i Jylland og på Fyn.

Tjenestestedet vil være i Ringsted.

Løn

Du ansættes i forhold til gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionschef Jesper Sejerø Hansen på 25505481. Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtale. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringsted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Banedanmark, Teknik, Godsbanevej 2, Godsbanevej , 4100 Ringsted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5948745

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet