Tilsynsassistent til Banedanmarks stærkstrømsanlæg: Sikre togenes drift og forsyningssikkerhed

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at føre tilsyn med Banedanmarks stærkstrømsanlæg og bidrage til at opretholde en høj forsyningssikkerhed samt stabil togdrift?

Banedanmark søger medarbejdere til tilsynsopgaver inden for stærkstrøm. Det drejer sig bl.a. om perronbelysning, eltavler, pumper, nødforsyningsanlæg, fremmednetforsyning til tog, køl og ventilation mm. Du får en essentiel rolle i forhold til at sikre, at vores entreprenører udfører det vi har bestilt og holder et højt fagligt niveau, i deres vedligehold af anlæggene.

Jobbet – mere end godt håndværk

Som tilsynsassistent vil du indgå i et tæt samarbejde med vores stærkstrømsfaglige tilsyn og vores vedligeholdelsesledere. Dine opgaver vil omfatte kontrol af dokumentation, overholdelse af normer og vejledninger, samt opfølgning på udført arbejde for at sikre, at anlæggene forbliver veldrevne og bidrager til en pålidelig togdrift.

Dine opgaver bliver bl.a. at:

  • Gennemføre kontrol i overensstemmelse med den af vedligeholdelsesledelsens udarbejdede tilsynskontrolplan
  • Udarbejde tilsynsnotater, dagbog og arbejdsnotater
  • Vurdere fremdrift i forhold til bestilte opgaver
  • Gennemføre kontrol og dokumentation af kvalitetssikring
Vi søger en løsningsorienteret tilsynsmedarbejder, der er uddannet teknisk assistent eller har en kontoruddannelse med relevant erfaring. Du skal kunne dokumentere dine observationer og derfor have et skarpt øje for kvalitet. Derudover får du en bred kontaktflade og skal derfor trives i konstruktiv dialog med både eksterne entreprenører og interne samarbejdspartnere.

Dit nye team

Du kommer ind i et fagligt stærkt team, som bl.a. består af geografiske fagspecialister der har driftsansvaret for anlæggene, vedligeholdelsesledere som bestiller opgaverne hos entreprenørerne og laver tilsynskontrolplaner, samt et fagtilsyn som er en el-fagligt uddannet kollega. Det er i samarbejde med dem, at tilsynsopgaverne bliver planlagt og udført.

Teamet dækker hele landet og du vil komme til at have kollegaer på flere forskellige adresser. Du får som udgangspunkt tjenestested i Ringsted eller Fredericia, afhængig af din bopæl. Vi har fokus på trivsel og det er vigtigt for os, at alle har lyst til at sikre den daglige trivsel og er medvirkende til at højne det faglige niveau.

Banedanmark er desuden en moderne arbejdsplads med gode rammer for et arbejdsliv i balance uden, at du skal gå på kompromis med dine faglige ambitioner. Du kommer til at arbejde i et dynamisk miljø med høj grad af frihed under ansvar og hvis opgaverne tillader det, kan man desuden få op til to hjemmearbejdsdage om ugen.

Løn

Har du en kontoruddannelse vil din ansættelsen være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.

Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 3, sats 1.

Den endelige lønindplacering beror på en vurdering af de individuelle kompetencer og kvalifikationer. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle lokale tillæg.

Er du teknisk assistent, teknisk designer eller teknisk tegner vil du være omfattet af Organisationsaftale for Tekniske designere, byggeteknikere, produktions-teknologer, bygningskonstruktører, procesteknologer, konserveringsteknikere/B.Sc., inventarkonduktører og tekniske designerelever m.fl.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionschef Jesper Sejerø Hansen på 25505481 eller Teamleder Morten Faber Friis på telefon 25235467.

Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtale. Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringsted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Banedanmark, Teknik, Godsbanevej 2, Godsbanevej , 4100 Ringsted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6056679

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet