Ringsted Sportscenter giver alle brugere mulighed for et aktivt fællesskab, hvor motion og samvær skaber samlingspunkt for gode oplevelser.
Ringsted Sportscenter er en service- og sundhedsorganisation, der dagligt faciliterer idrætstilbud og servicerer centrets mange forskellige brugere, hvorfor et højt serviceniveau er en forudsætning for Sportscentrets succes. Virksomheden er i rivende udvikling med bl.a. udvikling af udearealer.
Vi søger en teknisk servicemedarbejder til virksomheden, hvor bl.a. drift og udvikling af vores faciliteter er højt prioriteret. Vi søger en ny medarbejder, der kan fastholde og være med til at videreudvikle vores høje pleje-niveau af faciliteter både inde- og udearealerne. Stillingen indeholder desuden arbejdsopgaver som klargøring i forbindelse med arrangementer, herunder opstilling og nedtagning af inventar, rengøring af haller og forefaldende opgaver. Har du en baggrund som ejendomsservicetekniker, håndværker og har du teknisk snilde, vil det være en fordel.
Du vil indgå i den daglige drift og vedligehold af både indendørs og udendørs faciliteter i en fast vagtplan. Du bliver en del af en rutineret personalegruppe, hvor dialog med kvalificerede kolleger om tiltag, der kan styrke centrets drift og udvikling er en selvfølgelighed.
Som person:
Du trives med at yde god service og møder centrets mange brugere med hjælpsomhed, respekt og et smil. Du tager ansvar for dine opgaver og reagerer, når noget kræver handling. Samtidig arbejder du struktureret og bidrager aktivt til et godt samarbejde med dine kolleger. Du har en positiv tilgang til forandringer, er fleksibel i din opgaveløsning og motiveres af at holde faciliteterne i topklasse.Om stillingen
Der er tale om en fuldtidsstilling, som indgår i en fast vagtturnus med dag-, aften- og weekendvagt samt friuge.
Vi kører et 4 ugers vagt rul fordelt som vist herunder:
1. uge Hverdage dagvagt og en weekendvagt
2. uge Hverdage aftenvagt
3. uge Hverdage dagvagt og en weekendvagt
4. uge Friuge
Aflønning sker med udgangspunkt i overenskomst med FOA – Fag og Arbejde. Overarbejde og ekstra vagter vil forekomme i travle perioder.
Ansættelsessamtaler afvikles tirsdag den 29. september 2026.
Ansøgningsfrist er mandag den 21. september 2026.
Start den 1. november 2026 - Gerne før. Til ansættelsessamtalen deltager leder og medarbejderrepræsentant.
Det er et krav, at du har kørekort type B ligesom IT-færdigheder på brugerniveau er nødvendige.
Ringsted Kommune er Midt i Mulighederne. Det betyder blandt andet ideelle transportmuligheder i alle retninger med både offentlig transport og bil.
Der vil blive indhentet straffeattest samt børneattest. Ringsted Kommune er Røgfri arbejdsplads/arbejdstid.
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringsted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Ringsted Kommune, Tværalle, 4100 Ringsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/0189f31e-3972-475a-bec3-9db2870bc41e