BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at gøre en faglig og menneskelig forskel som teknisk servicemedarbejder i team plejecenter, så har vi en plads på holdet til dig.
Om jobbet
Arbejdsområdet vil primært være daglige driftsopgaver i de kommunale plejecentre som består af bygningsvedligeholdelse ud fra de udarbejdede serviceaftaler og driftsplaner, vedligeholde tekniske installationer, samt vedligeholdelse af de grønne arealer. Derudover også de mange servicebetonede opgaver i forhold til de medarbejdere og opgaver, der løses i kommunens bygninger herunder plejecentrene.
Dine opgaver
- Vedligeholdelse af bygninger ud fra serviceaftalen og driftsplaner
- Vedligeholdelse og drift af de tekniske installationer (varme, vand, ventilations- og el- anlæg, herunder aflæsning)
- Ophængning af div. med håndværksmæssig finish
- Opstilling og flytning af inventar i forbindelse med flytninger, møder, kurser og andet
- Vedligeholdelse af de grønne/sorte/grå områder
- Kontakt til/kontrol af håndværkere
Stillingen er:
37 timer pr. uge i ejendomsområdet med start den 1. januar 2024. Enkelte opgaver uden for normal arbejdstid, kan forekomme.
Hvem er du
Vi er på udkig efter kolleger med flest mulige af disse kompetencer:
- Kendskab til ind / udflytninger af boliger eller på plejecenter
- Ejendomsserviceteknikker eller lignende uddannelse
- Gerne håndværksmæssig baggrund og erfaring fra området
- Du er åben og udadvendt og trives i en organisation, hvor ingen arbejdsdage er ens
- Du kan arbejde både i teams, men er også selvstændig når det kræves
- Du er fleksibel og en stærk medspiller med gode samarbejdsevner og teknisk forståelse
- Du kan bevare overblikket i en travl hverdag og er serviceminded samt udadvendt
- Du skal kunne arbejde i højder fra stige eller lift, samt arbejde i en trang krybekælder
- Du har gode IT-færdigheder herunder: Word og Excel
- Gode dansk kundskaber
- Du er god til at strukturere og prioritere opgaver, og er fleksibel og kreativ i forhold til opgaveløsningen
- Du har god teknisk forståelse
- Gode kommunikations- og samarbejdsevner
Det er et krav, at du har kørekort type B, men gerne BE og der vil blive indhentet straffeattest samt børneattest.
Afdeling
Ejendomsstaben har ansvaret for at vedligeholde og drive de 105 bygninger med ca. 170.000 m2 i Ringsted Kommune som er opdelt i 2 geografiske områder i team samt team plejecenter. Der kan være fleksibel udveksling mellem de forskellige teams.
Vi tilbyder
Et fuldtidsjob, hvor der er gode muligheder for at udvikle dig selv og være med til at påvirke områdets arbejdsmetoder. Det er et udadvendt job, hvor du får kontakt med mange mennesker både internt og eksternt. Du vil indgå i et team, hvor der er ansat en teamkoordinator for det geografiske område.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende FOA overenskomst.
Ansøgningsfrist er onsdag den 5. juli 2023 og dato for ansættelsessamtaler vil være mandag den 10. juli 2023.
Har du spørgsmål kan du kontakte teamkoordinator Maj-Britt Andersen på telefon 23 99 84 79.
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringsted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Vej- og Ejendomscenter, Rønnedevej 9, 4100 Ringsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://ringsted.career.emply.com/ad/teknisk-servicemedarbejder-til-ejendomsstaben-i-ringsted-kommune/cz6088/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5860337